Farveglade drejlsviskestykker

Efter den lidt seje omgang damask har jeg haft en opsætning med farvestrålende drejlsviskestykker på væven i stuen. Trenden er stribet med vekslende kontrastfarver, og islættet har været gode dyk i restspolerne. Jeg synes, det er hyggeligt at grave dybt i garnlageret og mindes gode indkøb og tidligere opsætninger - bl.a. fik jeg brugt den sidste rest turkise hør 20/1, som var striber på Signes konfirmationsdug. Hun bliver 37 næste gang!

Som sagt: damasken var lidt dræbende på de sidste meter, så jeg glædede mig voldsomt til at få min gode 120'er ned og klædt på til drejl. Jeg har haft sommerferie, og den danske sommer har jo sørget for, at man de fleste dage kunne væve indendøre med god samvittighed, så opsætningen er strøget gennem væven. Det har hele tiden været spændende at afprøve den næste nye farvekombination - jeg synes, de fleste gik til held, og under alle omstændigheder, så gør det mig glad at tage sådan en favnfuld viskestykker af væven :-)

Det er drejl i to partier, hvor det ene parti skifter mellem trend- og islætseffekt, og det andet parti er stabilt. Jeg vævede for nemheds skyld med islætseffekten opad, så det er den side, der ses på fotos herunder - på 'bagsiden' (som jeg i mange tilfælde synes er den bedste) er trendens farver mere dominerende, og islættet ses primært i de små kvadrater.

Som vanligt: ét af hver - de kommer her: 

 

 

 

 

 

 

 

 

Amatørens forsøg med indigo

Jeg har meget lidt erfaring med at farve garn og blev fristet af en workshop på Den Kreative Skole i Viborg: farvning med indigo. altså, bare navnet: indigo er lokkende, synes jeg.

Så jeg mødte op med mine hvide silketørklæder (du kan se dem her) og en mængde hvidt garn: uld, silke, hør m.m. - hvad der nu skulle prøves af, da kurset endelig blev afholdt; det var som alt andet corona-aflyst i foråret.

Det var blot en kort workshop, men det gav blod på tanden, så jeg besluttede mig for at fortsætte forsøget derhjemme og investerede i noget indigo.

I går var vejret ikke til andet end indendørs sysler i min ende af landet, så den store gryde blev fundet frem, vejledningen læst (flere gange...) og det første tørklæde blev smidt i gryden. Jeg havde nået at farve tre tørklæder i Viborg. De to var pænt jævnt farvede, men ret lyse, så dem ville jeg gerne give en ekstra farvning til en mørkere tone - det tredje tørklæde blev en rigtig 'Beautiful mistake': det lå nederst i gryden med en mængde uldgarn øverst, så farven blev meget ujævnt fordelt - men (synes jeg da) på den gode måde: det er jævnt ujævnt, og farven går pletvist fra næsten hvidt til mørk indigo. Her ligger det sammen med et af de lyse tørklæder. Trenden er silke 30/2 i begge, det lyse har samme islæt, mens det brogede har islæt af en blanding af silke og yak-uld, ca. 12/2.

- og det lyse tørklæde fik lov at forblive lyst, for jeg var rent ud sagt ikke heldig med den nye farvning af det andet lyse. Det blev ujævnt på den ufede måde :-o  Så kastede jeg mig over at farve garn - heldigvis med større succes.

Her hænger forrest silke 30/2 i en håndfuld forskellige nuancer, dernæst yak/silke 12/2, på 3. række til venstre et bundt hørgarn, som var bleget fra start, og til højre tre bundter uld/silke, som før det kom i gryden var lyst gulgrønt - det er blevet fint støvet petroleumsfarvet. Og på sidste snor fire bundter tyndt (måske 30/1) håndspundet hørgarn. Det var fra starten lysnet med askelud, så det var gyldentbleget, og det tog vældig godt imod farven - det er jeg også rigtig tilfreds med; blot er jeg lidt betænkelig ved, hvordan jeg får spolet det tynde garn op; det var såmænd vanskeligt nok, før det blev rodet rundt i en farvegryde.... Nå, det må tålmodigheden række til: det skal være islæt i en dug, håber jeg.

En herlig regnvejrsdag.

Middelalder-dug

Jeg slæber mig for tiden gennem de sidste meter af damask-opsætningen i stuen. Vi skal have en ny dug/bordløber til middelalderhjemmet, og damask'en giver jo mulighed for at lave noget, der ligner de middelalderlige duge.

Det er virkelig ikke ret pænt! - man kan måske med lidt god vilje sige, at det er sjovt?

Inspirationen er hentet i 'Den sidste nadver' af Domenico Ghirlandaio, 1480, og det har været sjovt at finde - sjovt at omsætte til et mønster (selv om jeg med 85 stygn blot kunne have et enkelt mønster, og svanerne fik lidt klumpfødder) - men jeg synes ikke, det er sjovt at væve damask længere. Nu bider jeg tænderne sammen og ser, om jeg ikke kan blive færdig i dag! - og så skal den store damaskvæv byttes om med 120'eren, og der skal væves drejlsviskestykker. Uhmmmmm.