Trenden er en flot turkisblå hør ca. 30/2; noget nubret, så trendens ujævnheder ses i partierne i trendeffekt. Jeg har besluttet mig til, at det blot er en ekstra effekt....
Jeg starter med dobbeltdækkere - og vil bestræbe mig på at væve to ens - og slutter af med almindelige dækkeservietter, når trenden er ved at slippe op.
Som sagt: jeg synes farven er flot og havde ikke forventet at få vanskeligt ved at finde egnet islætsgarn. Første forsøg er en lidt støvet petroleumsblå. Jo: OK.
- og her burde jeg jo så have vævet nr. 2 i den farve, men det var mere spændende at afprøve en ny farve: en pastelgrøn, rigtig god til den turkise - men ak: 30/1, så den skal dobbeltspoles for at kunne balancere trenden. Jeg er ikke god til at få de to tråde til at følges pænt ad, så da jeg var færdig med den ene grønne, skyndte jeg mig videre til en sølvgrå hør 16/1, og den er også rigtig fin, synes jeg.
- og nu er det vist på tide at få vævet de tre makkere.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar