Håndklæde nr. 3

Middelalder-håndklæde nr. 3 (og 4 hvis islætsgarnet rækker) er til mig selv. Islættet er håndspundet hør - trendrester, som omhyggeligt er bundet sammen med små knuder, som giver en ekstra struktur i håndklædet. Trendresten er temmelig lang, så det har måske været en damask-opsætning, den stammer fra. Tænk jer: en damask-trend med entrådet, håndspundet hør - så er der brug for både en dygtig spinder og en dygtig væver.

Det fine islætsgarn var en del af et kup jeg gjorde til Väv 2011 i Borås sidste år: den dejligste kurv (se billede nederst) fyldt med nøgler af håndspundet hør - mørke, lyse, fine, grove, små og store. Det bliver en fryd at få dem anvendt.

Dækkeservietter i taqueté

- mer' taqueté.

Efter en inspirerende eftermiddag med Jette Flemming hos Østvendsyssels Vævekreds har jeg fået øjnene op for taqueté - bl.a. havde JF mange flotte væveprøver med, som vi vist alle fik lyst til at afprøve.

Dækkeservietterne blev sat op på 120'eren i vævestuen i Auning, og de har været længe undervejs.... Jeg plejer faktisk sjældent at lave søllefejl, men det gjorde jeg da så rigeligt denne gang. Efterfølgende var kanterne ikke helt gode - jeg har entrådet hør i trenden, så det blev suppleret med en lille lærredskant i 40/2, og i aften kom jeg så langt om længe i gang med egentlig vævning.

Jeg synes, det er en sød opsætning - men jeg er da bange for, at jeg ikke når gennem de 10 meter, der er sat op. Dobbelt-trampning og tre skytter at holde rede på - njarh..... nu får vi se.

Middelalder-håndklæder

Vi er historie-tosser i min familie - blandt andet er en fast del af vores sommerferie Middelalderdage på Voergaard Slot i uge 29. Ikke blot som besøgende; vi bor der i vores eget middelaldertelt - går klædt i middelaldertøj, spiser kål, flæsk og vandgrød - og har det noget så dejligt :-)

Udstyret vokser år for år, og i år er vi nået til håndklæderne. Ud fra middelalderlige malerier og enkelte håndklæder, som har overlevet mere end 500 år, kan man se, at rigtige middelalder-håndklæder er lange - hvide med blå striber - og har frynser!

Bortset fra avancerede damask-vævede håndklæder er stort set alle øvrige vævede i diamant-kipper, og selv om jeg har mulighed for at væve damask, så valgte jeg nu kipperen.

Her er første håndklæde på vej, trend og islæt er en kraftig entrådet hør.

Tørklæder med taqueté-striber

Inge-Lise i vores vævestue har netop haft en flot viskestykke-opsætning med sorte striber på den ene side og hvide på den anden, som gav mig stor lyst til at prøve noget tilsvarende i tørklæder.

Da jeg ikke gider væve 8 ens tørklæder, skifter jeg af og til farvestriberne ud - første tørklæde fik rustfarvede striber i begge lag; derefter blev underlagets farvede tråde erstattet med karrygul (og efterfølgende en ren gul, en gul/limegrøn, en ren lime og en lime/turkis kombination - farverne er desværre ikke særligt gode på billederne).

Fascinerende væveteknik (som - har jeg lært - slet ikke er taqueté, men "han": en gammel kinesisk væveteknik).

Viskestykkestropper

For et par dage siden nåede jeg så langt med monteringen af mine drejlsviskestykker, at jeg kunne konstatere, at jeg ikke havde bånd til stropperne. Det gav mig heldigvis en undskyldning for at væve i stedet for at sy.

Jeg synes, det er hyggeligt at væve på vævespjæld, men når det skal være lidt effektivt, så sætter jeg op til bånd på skaftevæven: kører trend på bagbommen, søller og binder frem. Opbinding til lærred - ingen kam og intet slagbord. Det fungerer som en båndvæv, blot tramper jeg jo skellet op i stedet for at sidde og fumle med søllerne.

Det er så effektivt, at jeg hurtigt blev færdig med 4 meter bånd - hvilket jo bragte mig tilbage til udgangspunktet: monteringen....

Undskyld!

- jeg var ikke begejstret for disse tørklæder, da de sad på væven.

Og jeg vil gerne give dem en undskyldning: jeg er faktisk blevet rigtig glad for dem, efter de har fået den nødvendige efterbehandling. 

Det gyldne i midten er vævet i ren lærred, og det er der jo ikke meget spræl i, men de to i siderne har nu fået præcis det drejlsagtige udtryk, jeg håbede på.

- måske jeg en gang lærer at lave en fornuftig prøvevævning, klippe ned, efterbehandle og vurdere resultatet, før jeg arbejder mig gennem trenden?

Montering...

Jeg har i den sidste uge klippet 6 viskestykker, 3 tørklæder og et gulvtæppe af væven - tilbage står så monteringen - suk.

Jeg kender en væver, der principielt ikke sætter noget nyt på væven, før dét, der er taget af, er monteret. En sådan viljestyrke har jeg ikke - jeg synes det er så meget sjovere at lave trend til et nyt projekt end at færdiggøre noget, som jeg egentlig mest synes, jeg er færdig med. Og der er da også kommet ny trend på to af de tre tomme væve; men jeg er altså også i gang med at sømme gulvtæppet - og viskestykkerne er blevet zigzag'get til en start.

Gulvtæppe i hør og papirgarn

Planlægning fylder en del, når man har flere væve med forskellige muligheder.

Jeg har den store damaskvæv oppe, fordi jeg skulle væve damask-dækkeservietter - og så skulle jeg lige væve noget, der krævede 10 skafter (det kunne være klaret på 135'eren) - men så skulle jeg bagefter væve gulvtæpper (og det skal være på 150'eren, der har forstærket slagbord og frembindingskæppe) - og bagefter skal jeg nok væve et forsøg på efterligning af Andreas Möllers tørklæder (og det kræver 12 skafter - eller damask, så der skal jeg også bruge den store væv) - og jeg skal nok også have vævet et par duge i fuld bredde, mens jeg har den store væv oppe. Men så vil jeg altså også have 135'eren sat op, så der kan blive plads til lænestolen i stuen igen.  Hvor har man det dog svært, når man har så mange muligheder....

Nå, lige nu er det gulvtæppe nr. 1: hør og papirgarn - og det er fint, synes jeg.

Tørklæder i panama og lærred

En opsætning, som har måttet vente længe på at blive realiseret: jeg kan se på opskriften, at jeg har dateret den april 2006. Den blev til i huj og hast efter en inspirerende aften med Jette Flemming i foråret 2006, hvor jeg faldt for nogle smukke, farvestrålende stoffer fra et væveprojekt i Tanzania (så vidt jeg husker).

Jeg tænkte, at de måtte kunne transformeres til tørklæder med en tynd bomuld i trenden - det kunne de, men resultatet blev nu ikke helt som forventet. Jeg tror ikke, jeg nogensinde tidligere har vævet så megen prøvevævning - forskellige farver, kvaliteter, islætstæthed, kombinationer af trampemønster osv. - altsammen uden at finde det helt rigtige udtryk. Nå, man kan ikke finde guld hver gang.

Til venstre en ren lærredsvævning med kobberfarvet silke - til højre en kombination af lærred og panama, som giver et drejlsagtigt præg. Islættet er her en tynd uld/silke.

   

Hvergarn

Jeg har haft svært ved at tage mig sammen til at væve på denne opsætning - har i den forbindelse opfundet et nyt ord: pligtvævning.

Jeg kæmpede mig sidste år gennem en tilsvarende opsætning til en god ven, som manglede stof til sin folkedanserdragt og svor, at det gjorde jeg aldrig mere. Men jeg tog fejl: der manglede en lille meter stof for at dragten kunne sys....

Så jeg tog en dyb indånding og lavede en ny trend. 1.240 tråde sort, entrådet hør (med de fornøjelser det giver i trenden) - 10 skafter og 10 tramper = 100 knuder - 4 skytter at holde styr på og en tramperapport, der strækker sig over 56 trit. Tung at træde og med et skel, der kunne være bedre trods ihærdig justering.

Da først det indledende arbejde var gjort, kunne jeg dog glæde mig over trendens længde: 3 meter - hvoraf kun 1½ skulle væves. Og der blev klippet ned i dag!