Badeværelses-måtter i gummi

Den tynde silke er nu afløst af opklippede cykelslanger!

Ponchoerne er vævet og vanen tro smidt til side - monteringen må vente, for jeg skulle lige prøve noget sjovt på væven. Et af medlemmerne i vores butiksfællesskab No. 6 laver de sjoveste ting af gamle cykelslanger, senest har hun præsenteret os for et strikketøj med "garn" af opklippede cykelslanger, og det var jeg da nødt til at også at prøve i væven.

Jeg havde en rest  Rubco "gummigarn", som kunne komme i trenden - så blev projektet holdt helt i gummi, og jeg tænker, at det må være en god løsning til badeværelses-måtter.

Det er rigtig sjovt! Dvs. det er sjovt at væve, men knap så morsomt at klippe cykelslanger op i smalle strimler (og det tager rigtig lang tid), og da jeg havde klippet den første slange op, kastede jeg mig naturligvis over vævningen - og på samme måde med slange nr. 2. Det bliver vist islæt fra hånden og i munden.....

I første måtte får islættet lov at bestemme: det folder og bugter sig, og bliver banket sammen, som det ligger - og det giver en fin virkning, synes jeg.  Næste måtte bliver muligvis mere struktureret.

Poncho i silke - måske...

Endnu et projekt jeg har haft i tankerne i flere år: en poncho i silke. - jeg er ellers ikke til den ekstravagante side, men har længe haft planer om at prøve en kombination af en kraftig Tussah-silke 3/1 og en tynd Morbærsilke 60/2 til en (forhåbentlig) let og lækker poncho.

Jeg er en klump til at sy, så det er tanken, at væve et kvadratisk stykke stof og klippe hul til hovedet - sådan i korte træk :-)

Lige nu er det vanskeligt at se, at det nogensinde skal blive til et regulært stykke stof - det ligner mest af alt spindelvæv. Det retter sig forhåbentlig i vask (som vi vævere jo ofte håber på...)

Så er det til en side....

En god start på vinterferien: i dag har jeg frynset to tørklæder og sømmet 6 viskestykker og en dug. Som jeg har fortalt før: jeg er ikke meget for monterings-arbejdet, og det var dejligt at få det overstået - så kan jeg hygge mig ved væven de øvrige dage i ferien.

Nu venter vask og rulning. Nyd forøvrigt min "genistreg" på juledugen: jeg startede frisk og frejdig med "M2012" - men var jo mod slutningen af januar, før dugen blev færdig, så i den anden ende står der "M2013". Ting ta'r tid - og nogle gange mere tid end beregnet.

Tørklæder - i banan....

En hyldevarmer er kommet på væven: jeg har længe haft nogle fed multifarvet, håndspundet "banan-silke" liggende. Meget ujævnt i spindingen og dertil med rosa og lilla som de dominerende farver (hvem kan dog have fundet på at købe det?)

Nå, det skulle jo også have ende, og efter at have afsluttet juledugen har jeg overskud til næsten al slags vævning. Jeg har tidligere vævet nogle tørklæder i en fed, ujævn silke suppleret med tyndt silkegarn - og de blev faktisk rigtig gode, så kunststykket forsøges gentaget her.

Og banan-garn? Det er fremstillet af fibrene fra bananpalmen - er glansfuldt som silke og minder lidt om viscose.

Viskestykker i lærred

Endelig fik juledugen ende. Onsdag blev sidste islæt lagt ind - 370 cm damaskdug, som blev smidt i monteringskøen, der venter på vinterferien - og så skulle den store damaskvæv pilles ned.
Jeg havde da lige glemt, hvor lang tid der går med at få en damaskvæv pillet ned med snører, lodder, 2 gange søller, kamme, kroge og jeg skal komme efter dig.

Nå, det projekt fik også ende, 135'eren kom op, og jeg fik min lyst til en hurtig gang effektiv vævning styret i weekenden: viskestykker i lærred. De blev bommet fredag aften og klippet ned søndag aften. 6 stykker i en trend, som chancerer i farverne fra karrygul til laks - resultatet blev ikke så godt, som jeg havde håbet på.

Trenden er så fin, inden islættet kommer til. Jeg forsøgte ellers 6 forskellige islæt: forskellige kombinationer af trendfarverne + ubleget og gyldentbleget hør, men ingen, som jeg synes er rigtig gode.

- og herunder ses synderne, der af og til er skyld i, at der ikke bliver vævet så meget som ønsket. Mon ikke de fleste vævere kan nikke genkendende til, at der kan bygges huler, holdes skovtur og indrettes parkeringshus under en væv?

Dobbeltdækkere i panama

Så kom vinteren tilbage til Danmark; efter en uges tid med forårsfornemmelser har vi igen fået frost og sne. Jeg luner mig ved en varm, gul opsætning i en kraftig towgarn - den bringer solskin og længsel efter sommeren ind i vævestuen.

Vävmagasinet har konkurrence med lærred som tema - max 4 skafter og 2 tramper, og det er vand på min mølle: der er gået "dogme" i min vævning - hvor meget kan man lave med minimalt udstyr? Jeg har hovedet fuldt af spændende lærredsopsætninger; men juledugen (hrmph!) fylder stadig på den store væv, så jeg må indskrænke mine eksperimenter til lillebror på 100 cm. Den har også kun 4 skafter, så for så vidt er den jo velegnet til formålet.

Jeg har lovet mig selv at væve 1 time på juledugen, før jeg går til anden vævning - så får det vel ende på et tidspunkt.....

Dækkeservietter i trendreps

Godt nytår!  Vi har overlevet endnu en jul.

Det er mildt i vejret, solen har skinnet næsten hele dagen, mine vintergækker er kommet op, og dagen er tiltaget med 8 minutter.

 

Jeg har tilbragt en del af dagen ved den lille væv med en ny opsætning med dækkeservietter i reps. Det går som kæp i hjul - jeg nåede 4 dækkeservietter i dag - og det har jeg nydt, efter jeg de sidste uger har siddet med damaskdugen, som ikke flytter sig så meget. Nu, hvor den alligevel ikke blev færdig til jul, er den ikke så interessant længere.

 

Første dækkeserviet fotograferet i dagslys - de følgende to med blitz. Farverne er koksgrå og limegrøn, materieler hør og jute.



 

Julevævning

I Auning har vi tilbragt en dejlig dag i vævestuen: en rolig og hyggelig dag efter juledagenes familie tam-tam.

Jeg fik vævet to nye viskestykker på opsætningen i farveeffekt - og har forinden vævet et par stykker, som jeg ikke har fået vist her på bloggen. I får dem alle her:
- og flere billeder fra julevævning kan ses her...

 

 

 

 

Juledug i damask 2

- og nåede jeg så at blive færdig med juledugen? Nej, det gjorde jeg ikke!
Jeg ved ikke, hvad tiden er gået med, men tid til at væve har der været for lidt af.

Den arter sig ellers pænt: skellet er OK, trenden i hør 12/1 holder fint, og efter et par dages tilvending fra min side med at nå ud i 150 cm bredde, så er vævningen egentlig forløbet fint. Mønstret kræver mange træk, men er trods alt ikke mere indviklet, end det er til at huske efter nogle gennemvævninger. - men tiden til at væve kniber det med at finde, så det bliver hvid juledug på bordet i morgen aften igen i år :-(

Jeg vil have en rød juledug, så jeg væver med bagsiden opad, hvor den ublegede towgarn 12 i islættet er den dominerende - og jeg beder til, at der ikke er trampefejl, når jeg får vendt dugen.

 

 

Udenfor er der hvidt - store snedriver fylder haven. Under væven har vi rød jul: selvom trendgarnet er stærkt, så fnulrer det voldsomt: store, røde driver fylder gulvet - er det ikke imponerende? De er faktisk så store, at man kan blive bange for dem.

 



 

Juledug i damask

Vores familie vokser - det er dejligt: svigerbørn og børnebørn kommer til - og vi skal have flere plader i bordet juleaften.

Jeg har et stort udvalg af juleduge, men ingen der er lange nok, når hele bordets længde tages i brug. Sidste år holdt vi jul med en hvid dug på bordet. Den er også fin, men juleaften? Det skal da være en rød dug...

Så jeg var fast besluttet på, at der skulle væves ny juledug i år. Kom blot lidt sent i gang; og i damask er der mange arbejdsgange, før vævningen begynder. Der er naturligvis lavet trend og bommet - så er alle de normale søller pillet af væven og damasksøllerne fundet frem. Jeg har mønstersøllet og bundsøllet; harnisksnørerne er bundet til mønstersøllerne; og i dag - 17 dage til juleaften - blev jeg næsten færdig med at ritte. I morgen skal der væves, og det skal der nok også de kommende 14 dage, hvis vi skal holde jul med den nye dug på bordet.