Hos Væverne i Auning har vi fået fingre i noget fint - meget tyndt - silke, som har fået lov at være hyldevarmer en rum tid. Hvad er det lige vi vil væve af et garn, der er så tyndt, at det løbet 105.000 meter pr. kilo? Men nu skal det være slut: vi har planlagt en fælles opsætning (eller rettere: to opsætninger) med silketørklæder; en i drejl og en i lærred.
2 * 42 meter trend skal der til, så alle kan få, hvad de ønsker + rigeligt til prøvevævning.
Jeg gik i gang med trenden til drejlstørklæderne mandag aften. Vi har 3 nøgler 210/2 og 2 nøgler 140/2 og vil bruge dem begge i trenden, så jeg kunne kejse med 5 tråde, men der er alligevel lang vej til de 1.112 tråde, der skulle til et tørklæde med en bredde på 30 cm....
Nå, jeg kejsede mandag aften - og tirsdag aften - og fredag aften - og lørdag blev jeg da langt om længe færdig: 46 km silkegarn. Smukt, ikke?
Jeg er så glad for, at der er andre, der har lovet at sørge for bomningen. Så kan jeg jo også koncentrere mig om den næste trend til lærreds-opsætningen :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar