Tanken var, at dækkeservietterne skulle være klar til Uge33 - og det blev de også.... i hvert fald fire af dem.... Og så var det li'som gassen var gået af ballonen, da udstillingen var ovre, og jeg skulle væve videre. Jeg gik i tørklæde-mode og vævede på den lille væv, lavede trend til nye tørklæder og opskrifter til andre, mens væven i stuen fik lov at passe sig selv.
Nå, det kan jo ikke nytte noget. Det er en god opsætning med en fin effekt, så kom i gang!
Det meste af vævningen sker i trendeffekt, så jeg har bundet op med 'bagsiden' opad for at have et bedre underlag at lade skytten glide på. Så her komme fotos af processen forfra og bagfra :-)
Jeg havde bestilt rødt garn i to nuancer: rødt og mørkerødt og havde forventet, at der ville være en mere markant forskel. De brede striber er 'mørkerøde' (hmmmm), og de to røde og den orange planlagde jeg til at fortsætte hele opsætningen igennem, mens den smalle lyserøde stribe kunne erstattes af andre farver. Og det blev den så - næste farve er lilla.
Så blev islættet ændret fra gråt til mørkegrønt.
og til sidst blev den smalle stribe korngul og islættet en mørk blågrå.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar