Dejlig opsætning - 8 meget forskellige viskestykker. Her følger 4 af de sidste 5; 1 fik jeg ikke fotograferet, inden det var for sent.
Her følger som adviseret ved sidste opdatering ét med græsgrønt og lilla islæt. Kapow! der er knald på farverne.
Efter det synes jeg, jeg havde fået nok af farveskiftene og vævede et udelukkende med ubleget islæt. Det fik jeg ikke fotograferet (og det var nu også lidt kedeligt), så det næste fik en smal olivengrøn kontraststribe i det hindbærrøde islæt.
Så måtte ternene heller ikke være ens, så her er en afart med smalle laksefarvede tern i det mørkerøde. Njarh....
Til sidst blev der til et stribet uden tern: turkis afbrudt af smalle hindbærrøde striber - alt vævet i samme parti. Dét blev vist favoritten - og nu er der ikke mere trend tilbage. Jamen, er det ikke typisk?
mandag den 12. oktober 2015
Drejlsviskestykke nr. 4 - 8
søndag den 4. oktober 2015
Drejlsviskestykker
De vilde viskestykker med kontrastfarver vokser frem på væven.
Det første fik islæts-striber i mørkeblåt og orange. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal synes om det - det er i hvert fald meget anderledes, end hvad jeg plejer at væve ;-)
Det næste fik endnu mere knald på farverne: rødt og solgult. Jeg væver med islætseffekten opad, på undersiden er striberne i trenden tydeligst.
Så må det vist være tid for noget mere afdæmpet: en mellemgrå og en koksgrå skiftes i viskestykke nr. 3.
Islæt til nr. 4 ligger klar: lilla og grønt!
søndag den 27. september 2015
Dækkeservietter i panama
Den seneste tid har jeg vævet dækkeservietter på 120'eren i Auning. En kraftig 1-trådet hør i både trend og islæt - et af de mange gode indkøb på vores Sverigestur i foråret - og bindingen er panama med en lærredskant.
Dækkeservietterne bliver vævet på den lange led, så ombukskanten placeres i siderne i stedet for foroven og forneden.

Efter 10 julerøde dækkeservietter trængte jeg til noget andet og valgte en violet hør i samme kvalitet som trenden.

To stykker blev det til - og så kunne der absolut ikke pines mere ud af den trend.
Det var så 12 dækkeservietter til monteringsbunken.... men jeg er blevet færdig med drejlsdugen!
Etiketter:
dækkeservietter,
lærred,
panama,
Væverne i Auning
søndag den 20. september 2015
Stress...
Nej, jeg har ikke stress - men jeg kunne altså godt ønske mig mere tid.
Jeg har fået bommet en dejlig viskestykkeopsætning, som jeg glæder mig voldsomt til at komme i gang med.
Det er sjældent, jeg kaster mig ud i et sådant farveorgie, så jeg er spændt på, hvordan resultatet bliver.
Jeg er næsten færdig med at sølle - MEN: jeg har også en pæn stak liggende til montering, så jeg har lovet mig selv at dele tiden mellem det sjove og det mindre sjove.

Til det mindre sjove hører ubetinget arbejdet med drejlsdugen, som er min udgave af en fælles opsætning fra Væverne i Auning (du kan se mere om den her...). Der er rigtig mange sprungne trendtråde, der skal repareres, og der er god brug for luplampen.
Herunder ser du weekendens arbejdsbord: i baggrunden venter tre gulvtæpper, som skal forsynes med fletkanter, og en stak håndklæder, der skal sømmes. Til venstre troner en kurv med ubleget bomuld 16/2, som skal forvandles til 30 meter viskestykketrend til Væverne i Aunings arbejdende stand i Den Gamle Bys husflidsmarked i november/december.
Jeg skal nok være glad, hvis jeg når at blive færdig med dugen - men lur mig, om ikke jeg gør opsætningen med viskestykker klar i stedet.
Og egentlig burde jeg støvsuge og vaske gulv.....
Nå, nu må jeg vist hellere komme tilbage til reperationsarbejdet.

drejl,
dug,
montering,
viskestykker,
Væverne i Auning
søndag den 13. september 2015
Karklude... ?
Jeg havde planer om at sætte op til karklude på den lille terapivæv - men det gik anderledes.....
Vi havde besøg af vores to guldklumper, og det ældste barnebarn var fyr og flamme: der skulle væves et halstørklæde, som moster skulle have i julegave (skulle du se dette, Sofie - så ved du ingenting!).
Så det blev så langt fra karklude, som det vel kunne blive: kamgarn suppleret med diverse 'flashy' garner med guld og sølv. Til moster er der intet, der er for godt. - og stik mod min forventning, holdt interessen faktisk temmelig længe.

- og besøget af børnebørnene betød også, at min viskestykke-trend ikke kom længere end til at hænge ud ved brystbommen.
Jo, jeg ved godt, at jeg havde fortalt, at jeg ville væve tørklæder; men jeg kom lige til at lave en viskestykke-trend.....
søndag den 6. september 2015
Viskestykker med stjerner
Den lille væv har en klassisk viskestykkeopsætning i hvidt og blåt - umiddelbart en smule kedelig?; men jeg faldt for de små stjerner, der dannes, hvor de blå striber krydser hinanden.
- og ikke mindst: en drejl, som kan væves med 4 skafter, så den kunne komme på den lille væv. Der skal bruges 8 tramper; men tramper har jeg jo nok af - de kan blot lånes hos de andre væve på loftet :-)
Der er 3 tråde i rit, og ritterillerne forstyrrer mønstret en smule, men det jævnes forhåbentlig i vask.
Et kig på bommen: hvide stjerner på vej ned på tøjbommen, og den anden side har blå stjerner. Det er da fint, ikke?
søndag den 30. august 2015
En dejlig dag
Ummm, sikke en dejlig søndag.
Solen skinnede smukt, som man kan se på billedet, og jeg burde nok have nydt det fine vejr i haven; men jeg startede dagen med en times tid ved tæppevæven. Det er tredje løber, jeg er i gang med - en nobel sag i hvidt med blå tern; og den har stået stille et stykke tid, men nu kan jeg se bagbommen, og så kommer der nye kræfter - og tankerne er fyldt med den nye opsætning, der snart skal på.
Jeg har en tørklædetrend liggende, som skal op, når gulvløberne er færdige - den er klar; men jeg har en opsætning med drejlsviskestykker, der kværner i hovedet - så den kastede jeg mig over som det næste.
Viskestykkerne skal være stribede/ternede i lidt vilde farver, og jeg nåede frem til denne farvekombination og fik også lavet opskrift - var sikkert også gået i gang med at lave trend, hvis der havde været plads til trendbordet i vævestuen; men der stod en lille terapivæv og fyldte midt på gulvet.
Den er vist en slags flygtning; den var uønsket, hvor den var, så den har fået lov at komme hjem til mig. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal med den - men jeg tog den med ud i solen og gav den en overhaling.
Væv og søller blev vasket og tørret, væven fik noget talkum, metallet noget olie, og nu bevæger den sig ubesværet. Kammen er lidt rusten, så måske en opsætning med noget groft garn til karklude var en god starter?
Og til slut fik jeg kørt trend på den lille væv - en klassisk viskestykke-opsætning, som jeg glæder mig til at komme i gang med.

søndag den 23. august 2015
Håndklæder II
Så slap det rustfarvede islæt op, og jeg har vævet den sidste del af trenden med en meget ujævn towgarn, som jeg tidligere har brugt til håndklæder.
Jeg er glad for de første håndklæder, som blev vævet med det rustfarvede islæt - de blev 'pæne', synes jeg; men jeg kan også rigtig godt lide den struktur, håndklæderne får af dette lidt vilde garn.
Her pines det sidste ud af trenden, så blev der klippet ned, og forhåbentlig får jeg tid til at lave trend til en viskestykkeopsætning i morgen aften. Planer er der nok af - hvor bliver tiden af?

søndag den 16. august 2015
Håndklæder med repskanter
På den lille væv er der efterhånden kommet en håndfuld håndklæder på tøjbommen. Trenden er hør 16/2 og islættet towgarn i næsten samme nuance. For at 'peppe lidt op' er der tilføjet en repskant, som umiddelbart ser ud som sort/hvid, men hvor den mørke farve er flaskegrøn.
Håndklæderne er brede - 72 cm - og planen var at væve dem kvadratiske og også afslutte med en repskant, der matchede den i siden. Og det er da også lykkedes på håndklædet herunder; men jeg har været igennem nogle mere eller mindre vellykkede forsøg inden da.
Til sidst måtte jeg krybe til korset og finde et redskab frem, som jeg aldrig troede, jeg skulle finde anvendelse for: en plukkepind! Man skal jo ikke gå ned på udstyr.....
Det tager stort set lige så lang tid at væve de 2*1 cm i enderne som de 75 cm håndklæde; men nu får jeg striberne, som jeg vil have dem - og så kan jeg jo overveje at sætte en evt. ny opsætning op på 8 skafter, så jeg kan trampe mønstret op næste gang.

søndag den 9. august 2015
Udstilling hos Himmerlandsvæverne
Hmmm.., jeg ved ikke, hvad der er bedste: at væve - eller at tage på væveudstilling?
I går var jeg på besøg hos Himmerlandsvæverne; en vævestue med blot 4 vævere, som bl.a. kunne fremvise en lang række smukke duge. De havde haft en lang, lyserød trend på - oprindelig tænkt til daldrejl, men se hvor mange forskellige duge, der kom ud af det.
Min favorit var dog en anden opsætning. Jeg elsker det enkle, så en dug i sort og ubleget - spidskipper - og med et lille gåseøje i farvestriberne. Mums!
Du kan se flere fotos fra udstillingen her... - flotte duge, plaider, viskestykker, tørklæder, tæpper, jakker m.m.
Og jeg får det altid sådan, at når jeg har været på væveudstilling, så får jeg en forfærdelig lyst til at komme hjem og væve :-)

Abonner på:
Opslag (Atom)