Vi flager i dag

- for 1. maj.
Og fordi vi 13. juni 2019 fik barnebarn nr. 4. Det nødvendiggør en ny damask-opsætning, for hun skal have sin egen fødselsdags-dækkeserviet som storebror og fætrene.

Det er dejligt, at nogle synes om mine dækkeservietter med flag - endda så meget, at de tålmodigt har ventet på en opsætning, så de kunne få en med. Her en bestilling med ét stort flag og TILLYKKE.

- og en uden tekst, hvor der blot skulle være masser af dannebrogsflag.

Det har været en lidt hård omgang at få denne opsætning til at 'køre'. 

Først må jeg indrømme, at jeg vist ikke har så godt styr på mit garnlager, som jeg troede. I øverste skab bag væven har i et par år ligget en pakke med halvbleget hørgarn - 33/2 troede jeg, men da jeg trak det frem og skulle lave trend, kunne jeg konstatere, at det var 20/2. 

Nå! Så måtte jeg i tænkeboks. Ny trendtæthed - nyt islætgarn - nye mønstre. Efter tre! prøvevævninger landede jeg på et godt resultat, men det krævede så også en ny garnbestilling hør 16/2 til islættet. Og endelig i denne uge kom den egentlige vævning i gang. 

Middelalder-håndklæder

En ny nørde-opsætning af håndklæder inspireret af middelalderlige billeder: kalkmalerier, altertavler, malerier, illustrationer i romaner, bibler m.m. Jeg skal forskåne dig for dokumentationen - du får blot fotos af det vævede :-)

Tidligere håndklæder har jeg vævet i gåseøje, men denne gang landede jeg på krystalkipper. Det er første gang, jeg væver det - jeg har altid synes, det så lidt rodet ud med de skarpe tilslutninger. Men krystalkipper er brugt i middelalderen, så det skulle naturligvis prøves.

Og tænk: så fik jeg en bonusgave, som jeg slet ikke tidligere havde været opmærksom på. De skarpe tilslutninger gør, at jeg ikke behøver en flydende kanttråd! Jeg bruger ofte flydende kanttråd og har det egentlig fint med det; men det er da lettere at være foruden.

Jeg er den lykkelige indehaver af et pænt lager af håndspundet hørgarn - en del endda halvbleget, og det fik som islæt lov at supplere et 2-trådet hørgarn, ca. 20/2, i trenden.

Foto taget ved kunstigt lys - derfor den gule farve.

Og hov! Røde striber? Ja, langt de fleste afbillede håndklæder fra middelalderen er hvide med blå striber, men der findes heldigvis undtagelser. Sidste år vævede jeg et med røde striber efter et kalkmaleri fra Tuse Kirke på Sjælland - denne gang måtte jeg helt til Cypern for at finde det :-) Også et kalkmaleri.

Jeg synes det givet et smukt liv til vævningen med håndspundet garn, som ikke er ganske jævnt - men det kræver da også lidt tålmodighed at spole fra et nøgle, hvor tråden er knækket i spindingen ret ofte.

Glædelig påske

Forårsdugen blev færdig til påske: så lang, at den kan dække spisebordet med to plader, så hele familien kan sidde om bordet.

Ja, dugen blev klar - og påske blev det jo også - men familien og påskefrokosten måtte vi savne :-( Jeg glæder mig meget til, at dagligdagen begynder at indfinde sig igen.

Silketørklæder

Skolen for Kreativ Fritid i Viborg har udbudt en workshop, hvor man kunne lære at farve med indigo. Det ville jeg gerne prøve! Og jeg har en del hvid silke, så min plan er at væve hvide tørklæder, som efterfølgende farves med indigo. Men men men: workshoppen skulle afholdes lige inden påske - og den er naturligvis nu blevet aflyst p.gr.a. Corona-smittefare. Øv, altså!

Jeg håber virkelig, at workshoppen udbydes på et senere tidspunkt - ellers har jeg tre hvide tørklæder. De er fine, men lidt for ferske?

Trenden er silke ca. 30/2, og det første tørklæde fik samme garn i islættet. Og opbindingen er sørme gåseøje igen igen :-) Fint og blankt.

Islættet i tørklæde nr. 2 er et lækkert blandingsgarn: 50% silke og 50% yak-uld. Et lidt kraftigt garn, som jo bevirker, at gåseøjnene i dette tørklæde bliver noget aflange.

Og det sidste tørklæde er med merinould 28/2, som balancerer pænt med trenden i kvaliteten. En fin kontrast mellem den blanke silke og den lådne uld, men det er vist desværre ikke så nemt at se på billedet.

Forårs-viskestykker

Den sidste vinterdag - 29. februar - blev en kort trend med viskestykker i lyse farver klippet ned. Trenden er halvbleget hør 20/1 og islættet hør 16/1 i 'forårs-farver': gul, grøn, rosa m.m.

Jeg havde planlagt med 6 viskestykker, men i det ene blev jeg for sent opmærksom på, at en knude havde løsnet sig i opbindingen, så mønstret gik i udu. Udbyttet blev derfor 5 viskestykker og 2 karklude :-)

Bindingen er gåseøje, og den hvide trend 'åd' en del af islætsfarverne; men nu havde jeg jo bestemt mig til, at det skulle være lyse, sarte farver, så det var OK, synes jeg.

- og viskestykkerne skulle naturligvis være forskellige.

Forårsgrønt! Jeg har et cone med en lettere hysterisk neongrøn hør, som jeg dog næsten altid bliver glad for, når det kommer i vævningen - her akkompagneret af smalle flaskegrønne striber.

De flaskegrønne striber blev fordoblede og fik lov at fortsætte i det næste varmt gule/orange viskestykke.

Et hvidt med striber i blågrå og blågrøn.

Rendyrket forår: erantis, krokus, påskeliljer....

Plus det midterste herunder: grågrønt med rosa striber.
Og hvad er det dog, jeg ellers har gang i her? Jo, der skal jo væves stropper - og de skal passe til viskestykkerne; så når jeg nu insisterer på at væve fem forskellige viskestykker, så skal der jo fem forskellige stribninger i båndet.
Det er virkeligt dumt! Meget tidkrævende! Bøvlet med knuder i trenden, hvor den ene farve afløser den anden.

Men det fik ende, viskestykkerne blev monteret og hænger fint her. Jeg håber, I påskønner de matchende stropper :-o

Middelalder-puder

Sidste år hyggede jeg mig med at væve ternede puder til vores middelalderhjem (du kan se dem her...), og under jagten på ternede puder faldt jeg over en række ensfarvede puder med kvaster. De skal forskønne hjemmet i år :-)

En del af fornøjelsen ved projektet er naturligvis vævningen, men jeg nyder også at surfe på nettet efter gode puder at eftergøre.

Og denne var da en af de rigtig sjove, så det blev den første

En grøn pude med gule striber - som dog vanskeligt kan ses for den store glorie. Nedenunder ligger der en fin mønstret pude, som jeg vist skal have harniskrustningen i gang for at kunne væve. Det må blive en anden gang.

 

Og der er puder til børn, der skal hæves lidt for at kunne spise med ved bordet. Jeg er nået til den gule - den er ensfarvet, så ikke helt så sjov...

Jeg væver dem 1 meter brede, så de kan foldes og blive 50 * 50 cm. Trenden er ubleget hør, bindingen er satin, og islættet er i de første puder en kras uld: nötthårsgarn. Det kommer vist til at kræve viljestyrke at bruge dem som hovedpuder; men ellers må de på bænken, så børnebørnene kan nå bordet.

 

Karklude i gåseøje

Mine væve er ikke blevet slidt op de seneste uger. Den lille væv har stået med daldrejls-opsætningen længe - og den trak virkelig ikke ret meget i mig. Efter en håndfuld karklude gik jeg i gang med en juleløber, og den nåede langt om længe op på 140 cm. Det må være nok! Men der var stadig trend tilbage, og jeg gad simpelthen ikke væve mere daldrejl. I stedet blev de sidste 1½ meter vævet i lærred - jeg kan måske sy en hue til middelalderbrug af det.

I stuen står opsætningen med 4 meter dug i 145 cm bredde. Jeg arbejder mig gennem den; men der er heller ikke meget flow i vævningen her.

Nå, daldrejlen fik ende, og en ny omgang karklude har taget over: en kraftig ubleget lintow i trenden - gåseøje i bindemønster og diverse lintow-rester i islættet. Se, det er sjovt!

Den ublegede hør i trenden æder til en vis grad farverne i islættet, men man kan da se på spolen, hvilken farve jeg væver med: gul - grøn - et par blå, hvor resten ikke var stor nok til en hel karklud, så der måtte suppleres med striber i andre farver - en turkis med en kraftig, tottet lintow og til sidst en mellemblå.

Og i modsætning til daldrejls-opsætningen, så glæder jeg mig over, at der stadig er 6 meter trend tilbage. Nu skal der væves i røde nuancer.

 

 

 

Forårsdug

Det er længe siden, jeg sidst har vævet en dug i fuld bredde. Jeg synes, det er fedt at væve duge, men også at det er hårdt arbejde. Jeg er 156 cm høj og har en tilsvarende beskeden rækkevidde, så det er svært at væve i 150 cm bredde; men nu skulle det altså være: det bliver ikke nemmere om 5 eller 10 år!

Og for næsten 10 år siden - til vævmessen 2011 i Borås - købte jeg en stor kurv smukt håndspundet hør af Barbro Nyberg. I de forløbne år har jeg jævnligt haft det fremme og kigget på det, glædet mig over det og tænkt, hvad jeg skulle væve af det. Duge skulle det naturligvis være, hvor vi på en stor flade kunne nyde den håndspundne hørs lidt ujævne struktur, og sidste år til påske besluttede jeg mig for, at i hvert fald den ene skulle være en forårsdug. Det er træls at have hele familien samlet til påskefrokost og skulle dække med en rød eller hvid dug :-(

Så da de sidste julegæster drog afsted 2. juledag, kom den store væv ned fra loftet, og der blev lavet opskrift og trend. Valget faldt ikke uventet på drejl, og for at den håndspundne hør kunne få mest mulig synlighed, valgte jeg en 5-skaftet satin som grundbinding; det var jo den, der skulle bære dugen, og den blev suppleret af striber i 'forårsfarver' med trendeffekt.

På midten af dugen besluttede jeg mig for at fortsætte med samme islæt og blot give variation ved at skifte parti. Jeg havde haft mange overvejelser om farvestriber i gul-grøn-lilla, men landede på, at det var den håndspundne hør, der skulle fortsætte hele dugen igennem.

Nu er jeg så over halvvejs - og mangler blot 190 cm..... og som jeg startede med: jeg synes virkelig er det er reelt hårdt arbejde at væve dug: at gabe over 150 cm og sørge for pæne kanter, at trampe skafter med 450 tråde og at håndtere 10 skafter, 10 tramper med dertil hørende 100 knuder i opbindingen.

Men jeg har fået hjælp! I hvert fald til at gabe over de 150 cm. For (også år tilbage - jeg rider ikke samme dag, som jeg sadler) så jeg en annonce i VävMagasinet fra en fyr, der hed 'Slöjd-Lars', som tilbød 'slæder' til vævning. Et sæde, som kan sættes på vævebænken, og som kan rulle ved hjælp af hjul på undersiden; det kræver lidt tilvænning - men det er genialt!

Daldrejl

Årets sidste og skøreste påfund er karklude i daldrejl.

Jeg vævede for rigtig mange år siden en stor dug i daldrejl til min mor. Det var før jeg fik en væv, der havde skafter nok til at væve ægte drejl, og bortset fra en bunden opgave på Laugets faglige uddannelse har jeg ikke vævet daldrejl siden.

Det er efterhånden blevet til en del karklude-opsætninger: de er i en overskuelig størrelse og gode til at afprøve nye bindinger, og på et tidspunkt dukkede tanken op: mon ikke daldrejl med kombinationen af lærred og flotterende tråde ville være en god kvalitet til en karklud?

For at kludene ikke skulle blive for tykke/hårde at vride, når der er to trådsystemer, satte jeg trenden op i hør 28/1 og planlage med det samme i bundislæt og 16/1 til mønster. Jeg havde regnet med, at en flydende kanttråd i en kraftig totrådet hør ville være tilstrækkelig til at sikre de yderste trendtråde, men måtte hurtigt udskifte en håndfuld tråde i hver side med 16/1 - og herefter gik vævningen fint.

Et forsøg med 16/1 i bundislæt, hvor jeg måtte indskrænke mig til tre mønstre i højden for at kluden ikke skulle blive alt for lang.

Jeg var heldigvis ret realistisk, da jeg lavede trenden, og tænkte: den skal ikke være for lang - du bliver sikkert hurtigt træt af daldrejl.... og efter en håndfuld karklude er jeg halvvejs gennem opsætningen. Tror nu nok, at den sidste del bliver til en juleløber, så får det vel ende :-)

Drejlsviskestykker

Jeg elsker virkelig at væve tørklæder! Men der er også blevet vævet en del her i efteråret, så det var skønt at få gang i en viskestykke-opsætning på væven i stuen.

Og ikke bare viskestykker, men min yndlings-udgave: drejl i ubleget hør. Mums - bedre bliver det ikke i mit hoved. I anledning af den kommende jul blev trenden forsynet med et par smalle røde striber i hver side.

Første islæt - naturligvis :-) - ubleget hør.

Næste viskestykke fik et par røde striber i top og bund - tanken var, at de skulle matche striberne i trenden, men her afsløres det jo, at jeg nok har sat den en smule for tæt op (15 tråde/cm). I hvert fald er de røde striber i trenden mere markante end dem i islættet.

 

Næste forsøg var røde striber i overgangen mellem de to partier

  

- og så skulle der naturligvis også være et rødternet.

Her blev der brug for de forskellige røde restspoler: mørkerød, orangerød og teglrød. Så er jeg halvvejs gennem trenden, og jeg overvejer at skifte de røde striber ud med blåt garn? Jeg kunne jo også for en gangs skyld prøve at væve et par ens viskestykker? Nu får vi se ...