Jeg er kommet godt i gang med en ny viskestykkeopsætning på den lille væv. En søster til de blå viskestykker fra foråret, men i to olivengrønne nuancer.
Jeg elsker planlægning af nye opsætninger, og jeg har en fin, lys olivengrøn hør, som jeg havde tænkt skulle være det primære islæt - eventuelt til hele opsætningen. Så den startede jeg naturligvis med:
Joeh, den er da OK, men ikke bedre, end jeg fik lyst til at afprøve andre islætsfarver; så det næste viskestykke fik islæt af en mørk, ubleget hør. Ikke den helt stor forskel. Hmmm. Samme overvejelser: OK, men.....
Så nr. 3 blev gul/grønt - nærmest karry-farvet. Det er da godt, jeg har så mange grønne farver at vælge imellem.
Så gik jeg (i hvert fald midlertidigt) væk fra de grønne farver og forsøgte mig med en meget lys gul - næsten hvid, men med en anelse gult. Den er god, synes jeg - men nu er jeg kommet så vidt, at jeg tror, alle viskestykkerne skal have samme ternede mønster, men forskelligt islæt.
Nr. 5 er planlagt til en svag rosa!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar