mandag den 25. januar 2016

Total yndlings-opsætning

Jeg har tidligere vævet viskestykker/håndklæder (august 2012) inspireret af Winnie Poulsens flotte duge i farveeffekt (dem kan du se i Vävmagasinet 1/09) og nyder dem dagligt i køkkenet herhjemme.

Det er virkelig en genial opsætning, som giver rene farver som en dobbeltvævning og dertil et væld af muligheder for mønstring.

Kvaliteten indbyder jo til duge eller dækkeservietter, så jeg har netop sat op til dobbeltdækkere - eneste klagepunkt er, at der skal skiftes skytte for hvert andet islæt. Jeg elsker vævninger med flow, hvor skytten flyver gennem trenden, og det er der altså ikke lige tale om her: jeg skal fjumre med at skifte skytte; men det accepterer jeg, for jeg synes, resultatet er værd at arbejde for,


Ingen kommentarer:

Send en kommentar