Sjalerne fik første prioritet - jeg kan bedre lide at lave frynser end at sy :-)
De tre sjaler i mohair og silke er blevet rigtig gode! Florlette og lækre, bløde og med et diskret silkeskin, og de tre islætsfarver har givet tre helt forskellige sjaler.
Sjalerne i farveeffekt og også OK. Fornøjelsen var større ved væven end ved resultatet. God kvalitet og størrelse, men nok alligevel for småmønstret til at jeg synes, de er rigtig gode. Dog: jeg kan godt lide de to forskellige sider, de har. En lille bonus-gave.
Tilbage var så tæppet og viskestykkerne samt dobbeltdækkerne, som jeg måtte gøre et eller andet ved.
... for jeg har kørt en ny trend på 135'eren, som jeg glæder mig til at komme i gang med. Og for et par dage siden kom der 8 kg garn fra Kampes - det er ikke nået længere end til at hænge ud ved siden af væven, men det skal blive til plaider.... når de 13 meter trend, som jeg næsten er færdig med at sølle, er vævet færdig.
Og i morgen er det mandag, og en ny arbejdsuge truer :-) Ikke mere tid til montering!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar