Sorte sjaler

I min vævestue er der ikke meget varme på til daglig. Hvis jeg regner med, at skulle væve der længe, så skruer jeg op for varmen, men af og til sætter jeg mig og væver en halv eller en hel time, og så holder jeg som regel varmen med et stort sjal. Det har tjent mig godt i snart 20 år, så jeg synes, det måske skulle have en makker.

Jeg har tidligere vævet flere tørklæder i en kombination af tynde og tykke garner og synes, det giver et godt liv til stoffet, så hvad med at få den sorte tussah-silke i brug? Kan den mon kombineres med merino 30/2 og merino/silke 40/2?

I så fald: hvilken kam, mon er bedst: 25/10 eller 30/10? Jeg gik med 25/10, så den fede silke får god plads, og de 4 tynde uld- og uld/silke-tråde må så dele et rit.  Næste overvejelse er islætstætheden: tæt eller knap så tæt? - den tætte, tror jeg, ellers bliver det vist rent spindelvæv.

- men efter prøvevævning lettede jeg nu alligevel lidt på tætheden og gav garnet mere luft at arbejde på. Jeg er glad for udtrykket med det ujævne silke og de smalle striber af tynd uld og uld/silke-garn. 

Første sjal fik den sorte merino 30/2 i islættet, og jeg havde besluttet, at det næste skulle have blandingsgarnet med uld/silke i islæt - men endnu et helt sort sjal? Njarh? Jeg supplerede med striber af farveskiftende silke for hver 25. cm - jeg er så glad for det farveskiftende silkegarn og gruer for den dag, hvor det er brugt op.

De to tynde garner er sort-sorte, mens silkegarnet er mere livligt i farven og har en anelse blåt skær, så det næste sjal skulle understøtte det blå. Islættet er et mørkeblåt blandingsgarn merino/angora 16/1 - det ligger her omkranset af to mørkeblå silkegarner, som jeg satte ind i to af de sorte striber i trenden.

Jeg havde forestillet mig, at der så ville være to blå trendstriber i kontrast til den sorte trend - men det var nu vist ikke helt umagen værd.... Nå, jeg ved jo, at der er to blå striber.

Til højre kan man se skiftet fra det sorte islæt i sjal nr. 2 og til det blå islæt. Jeg har ikke afsat trend til fryser i sjal 2 og 3, de lægges op i stedet.

 

- og så venter der en tur med støvsugeren - igen.... 

Slow weaving

Som jeg skrev i sidste indlæg: det går langsomt fremad med papirgarnet - og opsætningen i stuen er ikke meget hurtigere.

Det er håndklæder i kipper med en lille repskant. Kanten giver en fin effekt, synes jeg - men den kræver lidt ekstra opmærksomhed for at blive pæn: en hjælpende finger ved hvert islæt, så det er svært at få en flydende vævning.

Trods brok, så er der kommet 7 gode håndklæder af væven i denne weekend: to stk. med blå/grønt lintow:

 

et lysegrønt, et blåt og et med ubleget lintow og til slut et rødviolet med en lidt blød, dobbeltspolet hør. Jeg holder meget af hørs lidt stride facon, men netop til håndklæder er den bløde udgave sikkert god. Det sidste fik jeg ikke fotograferet - iveren efter at få klippet ned var vist for stor - men der var lige trend til et kvadratisk håndklæde, som fik en blød, blå hør i islættet.

  

 

Og så skal der naturligvis væves matchende stropper - og efterfølgende gøres rent. Lintow i trenden kræver en seriøs gang støvsugning med jævne mellemrum.

 

Dækkeservietter i papirgarn

I en del år har jeg haft to store cones papirgarn stående som 'hyldevarmere': en sort og en hvid; flot garn, men jeg har ikke rigtig fundet anvendelse for dem hidtil.

Jeg har hele tiden tænkt, at det ville være fint til dækkeservietter, men er veget tilbage for det: kan papirgarn vaskes? - for dækkeservietter får man jo brug for at vaske. En væver, som har papirgarns-servietter kunne berolige mig: de kan sagtens håndvaskes. Så i gang!

Garnet er meget levende, så første hurdle var at få garnet på trendbordet - næste at få det af og på bagbommen, men det gik faktisk bedre end frygtet.

Når jeg væver farveeffekt i sort/hvidt plejer jeg som regel at vælge andre farver, som giver det samme indtryk: en meget mørk brun, grøn, blå, grå el.lign. og en lys pastel: gul, rød, blå, grøn ..... Rent sort og hvidt synes jeg nemt får et lidt hårdt udtryk; men her er ingen vej udenom: garnet er sort som natten og bleget hvidt, og resultatet er da også meget grafisk og stringent.

Mønstret er en klassisk kastkæp vævet i panama for at få lidt kraftige linjer.

Den første halve meter gik med prøvevævning: islæt-tætheden skulle tilpasses, og jeg skulle vænne mig til at væve med papirgarnet. Det har helt sit eget liv og er ikke meget for at indordne sig, så det tog lidt tid at blive fortrolig med det og få det lagt pænt i kanten; men efter intenst arbejde har jeg nu vævet to dækkeservietter.... så mangler jeg blot 10 :-) - og tankerne går mod næste opsætning. Der er vist lang vej hjem.

Karklude i drejl

Af natur er jeg optimist - det er sådan set en positiv ting, tænker jeg; men det giver sig alt for ofte udslag i, at jeg tror, jeg kan nå noget på langt kortere tid, end det reelt tager. 'Jeg er der om 5 minutter' - men det tog jo et kvarter, før jeg var fremme.

På samme måde er jeg ofte meget optimistisk omkring, hvad jeg kan nå at væve. Jeg har netop tilbragt en uge i en af Den Gamle Bys boder og havde ikke noget stort udvalg i karklude at tage med. 'Det fixer jeg lige' og en lintow-trend på 12 meter blev kørt af trendbordet - det skulle vel række til en 25 karklude, som jeg på det tidspunkt seriøst troede, jeg ville kunne nå at væve. Fjols!

Jeg startede med røde farver og nåede 8, før jeg blev nødt til at klippe ned for at kunne nå at montere og vaske dem. Rød (2 ens!) - mørkerød - pink - orange - rød med gule striber - rød med orange striber og en trefarvet: rød - pink og orange. 

    

Tilbage var så ca. 8 meter trend, som gerne skulle væves af i løbet af den sidste uge inden jul. Væven står i spisestuen, og den deler plads med vores spisebord - til daglig giver det ingen problemer, men når hele familien kommer hjem til jul, og der skal to plader i bordet, så kniber det at komme omkring, hvis væven også står der.

Men der var så meget andet, som også lige skulle nåes inden jul, så 24.12. måtte jeg kapitulere: det nåede jeg ikke, og vi måtte alle kante os forbi karkludeopsætningen julen over.

Efter en dejlig jul nåede vi frem til 'mellemdagene' (dejligt udtryk, dejlige rolige dage), og der blev tid og ro til at væve færdigt.

Mørkeblå - lyseblå - mørkeblå med gule og turkise striber (samt yderligere et par varianter, jeg ikke fik fotograferet) - en trefarvet blå - sort - havgrøn og en trefarvet grøn. Ved de fleste ensfarvede var jeg så 'artig' at jeg vævede to af hver, så nu er lageret fyldt godt op med karklude.

Og det værste af det hele: jeg kan fortælle en stort set enslydende historie om viskestykkerne på den lille væv. Den kommer måske senere. Godt nytår!

 

Tang!

Jeg elsker vævning! specielt den lidt tekniske side af håndværket, hvor man kan lege med de forskellige bindinger; materialerne svinger som regel ikke meget: Hør til køkken- og bordtekstiler, uld og silke til det øvrige. Men selvfølgelig kan jeg fristes til at eksperimentere med noget nyt - som da jeg f.eks. faldt over garn lavet af tang. Det måtte da afprøves, og det er jeg i færd med lige nu.

Garnet er blankt som silke - minder i det hele taget om silke - så en tørklædeopsætning er et fint forsøg, tænker jeg. Jeg investerede i hvidt og indigoblåt garn (helt konkret indigoblåt, det er farvet med indigo) og valgte at væve en farveeffekt: variationer over kastkæp.

Det første tørklæde er netop blevet færdigt, og jeg klipper lige straks af, så jeg kan efterbehandle og vurdere resultatet. Spændende som altid :-)

Fletkipper

I betragtning af hvor meget jeg holder af vævning, der bare kører derudaf, væver jeg faktisk alt for meget tidkrævende vævning :-)

For tiden er det store sjaler i fletkipper - en teknik, som giver en flot effekt. Men det er da godt nok sjældent, jeg er så omhyggelig med at lægge garnet ind - den mindste ujævnhed afsløres straks i vævningen. Det lykkes næsten at få det helt jævnt, og så må jeg håbe på, at det sidste jævner sig i vask.

Det blå garn i trenden er en blød og lækker sag: en blanding af angora- og merino-uld. Jeg har selv et sjal af garnet fra en tidligere opsætning og glæder mig ofte over, hvor meget det varmer, når jeg har sparet lidt på fjernvarmen i vævestuen.

Farven er kobolt/kongeblå - en ret iøjnefaldende kulør, og til det første sjal valgte jeg en lignende markant farve til islættet: turkis merino-uld. Kapow!  men det er flot, synes jeg.

Jeg synes, der skulle noget power til at matche den klare blå, så sjal nr. to fik limegrønt islæt - også merino-uld; men så løb jeg ind i problemer. 

Jeg havde tænkt, at det sidste sjal skulle have flaskegrønt islæt, men efter en lille prøve gik jeg fra det - det var for meget pærevælling.
Men en sort ville da være flot til den blå! - ja, det er muligt, men den sorte uld/silke, som jeg prøvede, harmonerede ikke med kvaliteten i det blå garn. Hmmm.
Frem med garnkasserne igen. Ja!: en mørkeblå merinould - det ville nok være tjekket med en diskret forskel i nuancerne..... men nej; det var vist alligevel for stiligt.

Og endelig fandt jeg det lækreste garn, jeg ejer, frem: en blanding af yak-uld og silke, skinnende, blødt, glat og alligevel lidt vamset. Det er hvidt - ikke kridhvidt, men flødefarvet, og efter at have gået omkring væven og kigget på prøven en dags tid landede jeg på, at de to farver var et fint match.

Juleviskestykker

Den Gamle By har tildelt mig en bod i december måned, og det er lige straks november! så jeg har fået travlt med at få nogle juleviskestykker på væven.

Trenden er gyldentbleget hør 16 med røde striber, og bindingen er spidskipper, som giver mulighed for krystalkipper, hvis man også tramper i spids.

Første viskestykke fik den gyldentblegede hør i islættet, og jeg trampede ligeover, så jeg fik 'fiskeben'.

Det var jeg godt tilfreds med - men skulle selvfølgelig også prøve krystalkipperen. Først med det gyldne islæt, dernæst med halvbleget hør og endelig et med rødt islæt. Alle er gode - det røde måske lidt spraglet, men efter vask tror jeg, rittestriberne forsvinder, og så bliver linjerne i 'krystallen' mere tydelige.

     

Et ternet skulle naturligvis også afprøves. Alle fine - tilbage står så måske at væve 'makkeren', så jeg kan præstere om ikke to ens, så dog to viskestykker, der passer sammen.

Jeppes dug

 - er endelig blevet færdig, monteret, vasket og rullet. 

Der skulle tre prøvevævninger til (du kan se dem her), før vi landene på en endelig udgave. Dugen skulle heldigvis ikke bruges på noget bredt bord, så jeg kunne nøjes med 135 cm vævebredde.

Nu er 150'eren pakket sammen og får et hvil på lageret, og 120'eren har taget plads i stuen.

Tørklæder med bomber

Jeg er ikke nogen stor fan af bindetrådsvævninger, taqueté f.eks. Man kan lave så mange flotte mønstre med teknikken, men selve vævningen er lidt streng, synes jeg. Jeg falder dog af og til i netop p.gr.a. de gode muligheder for mønstring.

For et par år siden kæmpede jeg mig gennem en håndfuld dobbeltdækkere i dette mønster og svor, at det udsatte jeg ikke mig selv for igen - og her er jeg så: tørklæder i samme mønster.

Og det er da også fint, er det ikke?

Trenden er sort og sandfarvet merinould 30/2, og islættet er i det første tørklæde en mørk blå merino.

 

Bonusgaven er, at den anden side er modsat.

Herefter fulgte koksgråt og mørkerødt islæt.

 

Grønne silketørklæder

Silke.... Blankt, glat og skinnende. Nej, ikke altid. I denne opsætning har jeg brugt tussah-silke - vild silke - som er lodden og nupret. Den giver (synes jeg) en dejlig struktur i stoffet - men, men, men: den er ikke helt nem at arbejde med: de 'fluffy' tråde griber fat i hinanden, og det er lidt bøvlet at få et pænt skel.

 

Trenden er stribet med to grønne farver i tussah-silke suppleret med en blank morbær-silke. Jeg havde faktisk overvejet også at tilsætte en lys grøn, langhåret mohair - det er jeg nu glad for, at jeg undlod. Jeg er bange for, at det havde været dråben, der ville få bægret til at flyde over.....

Når det kommer til vævning, er min tålmodighed stor, så jeg har stille og roligt arbejdet mig gennem det første tørklæde, som fik den mørkegrønne tussah-silke i islæt. En lidt vild sag, men flot synes jeg.

Tørklæde nr. 2 er mere roligt i udtrykket. Islættet er her et tyndt, lyst blandingsgarn: silke og kashmiruld, og striberne med den glatte - næsten gennemsigtige -  morbærsilke træder tydligere frem her. Måske det sidste tørklæde skal have den lysegrønne morbærsilke i islættet?