Det er ikke blevet til meget vævning herhjemme den seneste måneds tid - faktisk har jeg haft to tomme væve i 14 dage; det er vist aldrig sket for mig før.
Godt at jeg har vævestuen onsdag aften; så får jeg da vævet en gang om ugen. Lige nu er der grydelapper i jute på væven. Sjov opsætning med mange muligheder - og så får man jo noget fra hånden i løbet af en væveaften: kraftigt garn og en overskuelig størrelse, der skal væves - det blev hurtigt til 7 par grydelapper, så i morgen skal der en ny trend på væven, når det sidste 8. par er vævet færdigt.
tirsdag den 14. juni 2016
Grydelapper
Etiketter:
farveeffekt,
grydelapper,
jute,
Væverne i Auning
lørdag den 21. maj 2016
Der er en første gang for alting.....
Jeg er ikke specielt tålmodig - bortset fra, når det kommer til vævning. Det må gerne tage tid, være vanskeligt, drille osv.; jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har opgivet en trend og klippet den af før tid.
Men det har jeg så prøvet nu. Jeg gik fra det ene nørdede projekt til det andet: da jeg var færdig med hovedlinet til vores middelalder-ferier, tænkte jeg, at det kunne være sjovt at væve benviklere til viking-reenactment - stofstrimler, som vikles om underbenene i stedet for lange bukser eller lange strømper. Og det var rigtig sjovt at finde ud af, hvordan de har været vævet i vikingetiden - længde, bredde, binding, materialer osv., så jeg satte op til 2 par benviklere: 17 meter trend i uld ca. 12/1.
Blot 10 cm brede, men hver benvikler er ca. 4 meter lang. Så da jeg havde vævet 2 meter forskudt kippper og havde udsigt til, at det næste spændende, der skulle ske, var efter yderligere 6 meter, hvor jeg måtte skifte islætsgarn og væve 8 meter med den nye farve - så gik jeg ærlig talt lidt i stå....
Jeg var så træt af projektet, at jeg fik lagt de grønne viskestykker op (og montering er jo ellers ikke noget, der står højt på hitlisten hos mig): 12 ternede med hver sin islætsfarve fra hvid over ubleget, olivengrøn, grå, gul, laks og rosa.
Og så burde jeg virkelig gå ind og gøre de benviklere færdige..... og det gjorde jeg så - med en saks. Livet er for kort til vævning, der ikke er en nydelse.
søndag den 1. maj 2016
De sidste drejlsviskestykker
I onsdags blev jeg færdig med drejlsviskestykkerne i Auning. Efter 10 viskestykker, hvor jeg struktureret havde vævet to ens af hver farveskala sluttede jeg som planlagt af med at væve med alle mine rest-spoler - og de to viskestykker, der kom ud af det, er jeg rigtig glad for.
Først blev der vævet i de røde nuancer, og ternene blev så store, som spolen rakte til. Ny spole - ny farve - nyt parti. Farverne går fra lys gul til brun, grå og sort.
Det næste blev holdt i blå-grønne farver, og her bibeholdt jeg kvadraterne, så farverne skiftede jævnt op gennem viskestykket fra grønt til blåt.
De var sjove at væve og bragte minder om tidligere projekter, når jeg fik fat i en ny spole: 'Hvad var det nu, den farve blev brugt i?'
- og så var der ryddet op i restspolerne; men der var stadig trend til endnu et viskestykke... som fik ubleget islæt. Slut med den farvelade :-)
Det var så 13 viskestykker mere til monteringsbunken. Jeg må virkelig snart tage mig sammen!

søndag den 24. april 2016
46 km silke
Hos Væverne i Auning har vi fået fingre i noget fint - meget tyndt - silke, som har fået lov at være hyldevarmer en rum tid. Hvad er det lige vi vil væve af et garn, der er så tyndt, at det løbet 105.000 meter pr. kilo? Men nu skal det være slut: vi har planlagt en fælles opsætning (eller rettere: to opsætninger) med silketørklæder; en i drejl og en i lærred.
2 * 42 meter trend skal der til, så alle kan få, hvad de ønsker + rigeligt til prøvevævning.
Jeg gik i gang med trenden til drejlstørklæderne mandag aften. Vi har 3 nøgler 210/2 og 2 nøgler 140/2 og vil bruge dem begge i trenden, så jeg kunne kejse med 5 tråde, men der er alligevel lang vej til de 1.112 tråde, der skulle til et tørklæde med en bredde på 30 cm....
Nå, jeg kejsede mandag aften - og tirsdag aften - og fredag aften - og lørdag blev jeg da langt om længe færdig: 46 km silkegarn. Smukt, ikke?
Jeg er så glad for, at der er andre, der har lovet at sørge for bomningen. Så kan jeg jo også koncentrere mig om den næste trend til lærreds-opsætningen :-)

søndag den 10. april 2016
Drejlsviskestykker II
I vævestuen i Auning har jeg en dejlig opsætning med drejlsviskestykker: klassisk drejl med halvbleget hør i trenden. Jeg elsker drejl. Jeg elsker hør.
Jeg har været meget struktureret og vævet to ens viskestykker i hver farvekombination - de første var i grønne nuancer (dem kan du se her), så fulgte blå
Jeg har været meget struktureret og vævet to ens viskestykker i hver farvekombination - de første var i grønne nuancer (dem kan du se her), så fulgte blå
- blommefarvede
- rust/laks
Lige nu er jeg ved de grå.
Der er formentlig trend til yderligere et par, som kunne blive turkise eller lille - men jeg har en vild plan om at få brugt alle mine restespoler i hør til de sidste to.
lørdag den 2. april 2016
Plaider II
Den første plaid blev klippet ned og efterbehandlet i rekordfart; jeg var meget spændt på resultatet. Og det var godt. Plaiden er blød og lækker - ikke for kompakt, og farverne står klart på de to sider. Herligt!
- så er det jo bare at klø på. Plaid nr. 2 er turkis på den ene side og lysegrå på den anden.
mandag den 28. marts 2016
Plaider i forstærket kipper
Påskevejret har lokket til lidt udeliv i min del af verden, men de sidste dage har det da heldigvis været vævevejr, og plaiderne er kommet fra start.
Opsætningen er inspireret af en plaid jeg så på vävdagene i Glimåkra for mange år siden. Så mange år, at jeg ikke kunne gennemskue, hvordan den var vævet - men det kan jeg nu :-) Og da vi i vævestuen i Auning skulle have en bestilling på plaid-garn afsted til Kampes, tænkte jeg, at nu var det vist tiden til at forsøge at væve den - eller dem, for jeg bestilte jo ikke garn til én plaid....
Det er planen at væve fem forskellige plaider, men det ér et forsøg, så jeg har tænkt mig at klippe den første plaid ned og efterbehandle den, så jeg kan se, om islætstæthed m.m. er OK.
Bindingen er forstærket kipper, og det er en balancegang at slå sammen, så farverne bliver nogenlunde klare, uden at stoffet bliver alt for kompakt. Det bliver spændende at se og føle den første plaid, når den er færdig. Fortsættelse følger.....
mandag den 21. marts 2016
Den næstbedste ven
Hvad gør man, når ens bedste ven er for smal - og den allerbedste ven (ham med to hænder) ikke er hjemme?
Jeg er langt om længe blevet (næsten) klar til at væve plaider. Det har været lidt et forhindringsløb, hvor trendgarnet i første omgang ikke havde den farve, jeg havde forestillet mig; så jeg var nødt til at farve det i en mørkere nuance. Jeg er ikke vant til at farve garn, så jeg gik længe og tog mig sammen til det. Det gik rimeligt - heller ikke her fik jeg den nuance, jeg havde ønsket, men den er dog bedre end den oprindelige....
Efter farvning og tørring, skulle det jo så vindes op på spoler, før jeg kunne lave trend. Så jeg var så klar, da jeg skulle til at bomme. Det var 135'eren plaiderne skulle på, så bredden udnyttes 100% - men min 'bedste ven' er kun 80 cm bred, og jeg er bange for, at der vil blive for stor forskel i spænding, hvis trenden skulle bredes ud fra 80 til 135 cm. Og trenden skulle naturligvis på nu og ikke i morgen, hvor den allerbedste ven måske kunne holde.
Utålmodighed lærer nøgen kvinde at spinde: 2 sølskafter og 4 skruetvinger. Sådan, nu skal der sølles.

onsdag den 9. marts 2016
Dobbeltdækkere i farveeffekt 3-8
Opsætningen med dobbeltdækkerne er ved at nærmere sig enden.
Jeg har været meget struktureret og overholdt at væve to ens dækkeservietter af hver slags - lige nu er sidste hold ved at blive vævet færdige.
Som jeg tidligere har skrevet: der er så mange muligheder i den opsætning, så lysten til at væve 8 forskellige har været stor - men det blev parvis, og hvis jeg er heldig, så er der trend til en enkelt dækkeserviet til det hjemlige morgenbord... så fik jeg da 5 forskellige :-)
Her følger nr. 3 og 4:
5 og 6:
- og 7 og 8:

dobbeltvævning,
dækkeservietter,
farveeffekt
søndag den 28. februar 2016
Hovedlin !
Kvinderne i vores middelaldertossede familie skal have nye hovedlin - tørklæder - til den kommende sæson.
Trenden skal være en tynd entrådet hør og bindingen gåseøje med mulighed for spidskipper eller lærred, hvis en af os skulle beslutte sig for det.
Men islættet? Ja, da det er hoved-lin burde det nok holdes helt i hør, men man kan jo også forsøge at vigte sig med silke?
Nedenstående muligheder blev afprøvet.
Nederst forvævningen med blåt garn for at afsløre eventuelle sølle eller kamfejl. Dem var der heldigvis ikke nogen af, så videre med en hvid to-trådet silke. Den er da fin!
Derefter følger samme islæt som trend: halvbleget hør 20/1; OK men her er mønstret ikke så tydeligt.....
Jeg ejer en skat af håndspundet hørgarn, og det vil da være passende til middelalderbrug, synes jeg, så det blev prøve nr. 3. Det er samme nøgle, der er vævet med, så farveskiftet kommer tilfældigt. Det er vist det jeg vil bruge til mit eget hovedlin.
Et forsøg med bourettesilke faldt ikke heldigt ud. Garnet var for tykt og dertil så ujævnt, at gåseøjet helt forsvinder.
Endelig et par forsøg med farvet silke. Først en bleg grøn spolet sammen med en tynd hvid silke - og til slut den grønne alene, og det er garnet for tyndt til. Gåseøjnene bliver helt flade, men jeg kunne eventuelt spole to grønne sammen, hvis der skal lidt kulør på et af hovedlinene.
Jeg satser på, at mindst en af mine lidt pyntesyge døtre hopper ombord i et hovedlin med silkeislæt, så jeg begyndte med det islæt, og jeg er godt tilfreds med kombinationen af den glatte, blanke silke og den lidt ujævne hør, som giver struktur til stoffet.
Abonner på:
Opslag (Atom)