Gulvtæpper

 - i beskeden størrelse.

Jeg er netop hjemvendt fra endnu en pragtfuld uge på Skals; denne gang med gulvtæpper som tema og Merete Erbou Laurent som lærer. For nogle år siden var jeg på besøg på Meretes værksted og så hendes smukke tæpper - så da muligheden for at blive undervist af hende bød sig, tøvede jeg ikke med at tilmelde mig.

Merete væver meget i Taqueté - det er ikke min favoritteknik. Det vil sige: jeg synes, det er flotte resultater, men en kamp at væve det: at jonglere med 2-3 skytter og dobbelttrampning er ikke en disciplin, jeg mestrer særlig godt. Ikke desto mindre: det skulle have en chance - måske kunne jeg blive bedre?

De forskellige opsætninger blev fordelt mellem deltagerne, og jeg startede med en sammenbundet dobbeltvævning: én trend i papirgarn og én i rubco ('gummigarn').  Forventningen var, at de to materialer - det elastiske rubco og det absolut uelastiske papirgarn - ville arte sig meget forskelligt under vævningen, så en dobbelt bagbom var ønskelig.

Skals har en veludstyret vævestue, men ingen væv med dobbelt bagbom. Hvad gør man så? Meretes fantastiske forslag var at bomme de to trende på hver sin væv! 'Her er jo væve nok.' Som sagt så gjort: vi satte to væve 'ryg mod ryg' og lod rubco-trenden gå den modsatte vej om strækbommen og derefter slå følge med papirgarnet gennem søller og kam. Jeg har aldrig prøvet noget lignende - men det fungerede upåklageligt.

Billedet herunder er taget fra væven med rubco-trenden, som jo kun lagde bagbom og strækbom til opsætningen; papirgarnstrenden blev bommet på sædvanlig vis på væven, vi ser hen imod.

Papirgarnet væver i 2/2-kipper, og rubco'en i lærred. Tanken med kombinationen er, at indvæve et skridsikkert underlag til papirgarnstæppet, som er noget levende på et glat gulv. Til højre herunder ses den færdige prøve.

En anden ting, som jeg heller aldrig havde prøvet før, var at væve rya, og det blev der også rådet bod på.  Trenden er sisal i flere gule nuancer, og jeg valgte et gult papirgarn til islæt. Det hvide garn er en tyk, filtet uld, som gjorde, at der ikke skulle bindes tusindvis af ryaknuder for at få en prøve af en rimelig størrelse. Min prøve er vævet i 4 kvadrater, som har hvert sit gule supplement til den hvide uld: hør, rubco, papirgarn og uld. En håndvævet følekasse :-)

Og så nåede jeg til Taqueté'en. Det var i forvejen en varm dag, men panden blev lige en tak mere svedig under den vævning. - tænker, at prøven er god at få forstand af:
Starten af vævningen er nederst i billedet herunder.
Jeg havde forventet, at det gule garn blot ville være synligt som en bred kant - ikke at det ville skinne så tydeligt igennem fra bunden af vævningen. Det er dels for markant en farve til bund, dels har jeg ikke fået slået tæt nok sammen.
Gul blev udskiftet med blåt - men det er nu heller ikke godt, så ud med det orange garn. 

Inden jeg nåede så vidt, havde jeg fået vævet så meget ind i kanten, at den yderste venstre trendtråd sprang. 
Sidste kombination med sort i kant og bund og blå og grå striber er fin, synes jeg. Men så blev jeg opmærksom på, at det sorte garn ikke helt dækkede de to andre i kanten. Det skulle det jo, så i stedet for at lægge seneste skytte øverst, skulle jeg lægge den under de to andre skytter, når jeg lagde den fra mig.
Dyb indånding: Trampe 1 og 5 med gråt, læg papirgarnet smukt i kanten, ikke trække så meget sammen, sørg for at banke godt sammen, hold styr på skytterne: den grå skal lægges under den sorte - og nu til næste islæt med blåt garn på trampe 1 og 4.....

Er der noget at sige til, at jeg synes, Taqueté er vanskeligt?

Det her var til gengæld en sjov og hurtig opsætning: tykt gummigarn i en stram panama.

En ny gang Taqueté - denne gang en uldtrend (lækkert Åklegarn) på fire partier. Uldgarnet var nemmere at arbejde med end Taqueté-opsætningen i papirgarn, men....

Til slut en opsætning med det tykke filtede uld i trenden! 30 trendtråde skulle der til i en kam 10/10.

Mer' sjov med tørklæder

Næste tørklædetrend lå klar, da de mørkeblå sjaler blev klippet ned: en lilla merinould 28/2, og første tørklæde skulle være et nyt forsøg med teknikken, hvor et ekstra islætsgarn trækkes med ind i vævningen. 

Som jeg skrev i det tidligere indlæg, så var det vældig tidkrævende at få linjerne helt lige, så jeg havde bestemt mig til at lave et vildt og voldsomt mønster, hvor den ekstra tråd fik lov at komme og gå uden særligt system. Det var sjovt! - og jeg synes også, at tørklædet blev godt. Islættet er merino 28/2 som trenden, men i to andre lilla farver.

I de to sidste tørklæder fortsatte jeg med at sætte ekstra trendtråde i kontrastfarver, som skiftede plads ved at være islæt ind imellem. Garnet er i det første noget farveskiftende silkegarn i lilla, turkis, pastelblå, og islættet er det samme som trenden.

I det sidste tørklæder er kontrasttrådene merino 28/2 i fire lettere hysteriske farver: pink, lime, turkis og karrygul, og islættet er en meget mørkeblå merino 56/2.

 

- og der blev kun lige en trendrest, så der kan laves frynser :-)  På billedet kan man bl.a. se den turkise kontrasttråd, der er belastet med en S-krog.

Farveglade drejlsviskestykker

Efter den lidt seje omgang damask har jeg haft en opsætning med farvestrålende drejlsviskestykker på væven i stuen. Trenden er stribet med vekslende kontrastfarver, og islættet har været gode dyk i restspolerne. Jeg synes, det er hyggeligt at grave dybt i garnlageret og mindes gode indkøb og tidligere opsætninger - bl.a. fik jeg brugt den sidste rest turkise hør 20/1, som var striber på Signes konfirmationsdug. Hun bliver 37 næste gang!

Som sagt: damasken var lidt dræbende på de sidste meter, så jeg glædede mig voldsomt til at få min gode 120'er ned og klædt på til drejl. Jeg har haft sommerferie, og den danske sommer har jo sørget for, at man de fleste dage kunne væve indendøre med god samvittighed, så opsætningen er strøget gennem væven. Det har hele tiden været spændende at afprøve den næste nye farvekombination - jeg synes, de fleste gik til held, og under alle omstændigheder, så gør det mig glad at tage sådan en favnfuld viskestykker af væven :-)

Det er drejl i to partier, hvor det ene parti skifter mellem trend- og islætseffekt, og det andet parti er stabilt. Jeg vævede for nemheds skyld med islætseffekten opad, så det er den side, der ses på fotos herunder - på 'bagsiden' (som jeg i mange tilfælde synes er den bedste) er trendens farver mere dominerende, og islættet ses primært i de små kvadrater.

Som vanligt: ét af hver - de kommer her: 

 

 

 

 

 

 

 

 

Amatørens forsøg med indigo

Jeg har meget lidt erfaring med at farve garn og blev fristet af en workshop på Den Kreative Skole i Viborg: farvning med indigo. altså, bare navnet: indigo er lokkende, synes jeg.

Så jeg mødte op med mine hvide silketørklæder (du kan se dem her) og en mængde hvidt garn: uld, silke, hør m.m. - hvad der nu skulle prøves af, da kurset endelig blev afholdt; det var som alt andet corona-aflyst i foråret.

Det var blot en kort workshop, men det gav blod på tanden, så jeg besluttede mig for at fortsætte forsøget derhjemme og investerede i noget indigo.

I går var vejret ikke til andet end indendørs sysler i min ende af landet, så den store gryde blev fundet frem, vejledningen læst (flere gange...) og det første tørklæde blev smidt i gryden. Jeg havde nået at farve tre tørklæder i Viborg. De to var pænt jævnt farvede, men ret lyse, så dem ville jeg gerne give en ekstra farvning til en mørkere tone - det tredje tørklæde blev en rigtig 'Beautiful mistake': det lå nederst i gryden med en mængde uldgarn øverst, så farven blev meget ujævnt fordelt - men (synes jeg da) på den gode måde: det er jævnt ujævnt, og farven går pletvist fra næsten hvidt til mørk indigo. Her ligger det sammen med et af de lyse tørklæder. Trenden er silke 30/2 i begge, det lyse har samme islæt, mens det brogede har islæt af en blanding af silke og yak-uld, ca. 12/2.

- og det lyse tørklæde fik lov at forblive lyst, for jeg var rent ud sagt ikke heldig med den nye farvning af det andet lyse. Det blev ujævnt på den ufede måde :-o  Så kastede jeg mig over at farve garn - heldigvis med større succes.

Her hænger forrest silke 30/2 i en håndfuld forskellige nuancer, dernæst yak/silke 12/2, på 3. række til venstre et bundt hørgarn, som var bleget fra start, og til højre tre bundter uld/silke, som før det kom i gryden var lyst gulgrønt - det er blevet fint støvet petroleumsfarvet. Og på sidste snor fire bundter tyndt (måske 30/1) håndspundet hørgarn. Det var fra starten lysnet med askelud, så det var gyldentbleget, og det tog vældig godt imod farven - det er jeg også rigtig tilfreds med; blot er jeg lidt betænkelig ved, hvordan jeg får spolet det tynde garn op; det var såmænd vanskeligt nok, før det blev rodet rundt i en farvegryde.... Nå, det må tålmodigheden række til: det skal være islæt i en dug, håber jeg.

En herlig regnvejrsdag.

Middelalder-dug

Jeg slæber mig for tiden gennem de sidste meter af damask-opsætningen i stuen. Vi skal have en ny dug/bordløber til middelalderhjemmet, og damask'en giver jo mulighed for at lave noget, der ligner de middelalderlige duge.

Det er virkelig ikke ret pænt! - man kan måske med lidt god vilje sige, at det er sjovt?

Inspirationen er hentet i 'Den sidste nadver' af Domenico Ghirlandaio, 1480, og det har været sjovt at finde - sjovt at omsætte til et mønster (selv om jeg med 85 stygn blot kunne have et enkelt mønster, og svanerne fik lidt klumpfødder) - men jeg synes ikke, det er sjovt at væve damask længere. Nu bider jeg tænderne sammen og ser, om jeg ikke kan blive færdig i dag! - og så skal den store damaskvæv byttes om med 120'eren, og der skal væves drejlsviskestykker. Uhmmmmm.

De næste tørklæder

I tørklæde nr. 2 skulle en tidligere afprøvet teknik relanceres. Jeg vævede for nogle år siden mønstrede dækkeservietter, hvor en tråd i kontrastfarve trækkes ind i skellet; du kan se indlægget her.

Jeg var dengang lidt lunken ved forsøget - syntes det var svært at få linjerne lige, f.eks. på trekanterne, men var alligevel så fascineret af teknikken, at jeg synes den skulle have en chance igen.

For at have et pejlemærke for farveskift tilføjede jeg en tynd, glat silketråd til trenden - som jeg regner med at kunne trække ud efterfølgende - og det var en stor hjælp: fine næsten helt lige linjer i farveskiftet. Men der var et pænt tidsforbrug med at sidde og 'fedte', så skiftet lå præcist ved tråden.

Det tredje og sidste tørklæde fik som det første tre kontrasttråde, som bevæger sig på kryds og tværs gennem tørklædet; denne gang i de tre grundfarver: blå rød og gul.

Tørklæder for sjov

I stuen er der fortsat nogle meter tilbage på damask-opsætningen; men den er ikke sjov længere.... Det er det heldigvis i vævestuen hos den lille væv!

Under den underlige boble i Corona-tiden fik jeg lavet et par tørklædetrende, som jeg havde planer om at more mig med; bl.a. skulle jeg se, om jeg kunne finde ud af at væve et tørklæde, jeg engang så på nettet, hvor nogle kontrasttråde bevægede sig gennem tørklædet i lodrette og vandrette striber og rette vinkler.

Den første trend er en meget mørkeblå merinould 56/2 - en delikat sag, så jeg lod de 8 yderste tråde følges ad to og to i søl. Og bindingen er lærred; det behøver ikke være vanskeligere.

Jeg har ikke gode erfaringer med blot at væve et mønster efter inspirationen, efterhånden som arbejdet skrider frem, så skiftet mellem trend og islæt i kontrasttrådene er nøje planlagt. Øj, hvor bliver det spændende at få det pillet af væven, så jeg kan se det i fuld længde. - men der er stadig trend til to tørklæder. De bliver nu nok hurtigt færdige, når alternativet er damasken i stuen :-o

Halsrør

- eller halsedisser. Ikke strikkede, hæklede eller nålebundne - men vævede.

En lækker sort merinould 30/2 danner trend, og så er der ellers fri leg i islætsfarver - jeg har dog primært valgt lidt mørke farver. Islættet er merinould 28/2 og 30/2. Jeg tror, det bliver blødt og dejligt at have tæt på halsen.

Jeg synes, det er så godt at have en sort trend: den lader islætsfarven få fuld styrke, så jeg fik afprøvet rigtig mange forskellige. I rækkefølge: mørkerød, koksgrå, meleret grå, blå, grøn, rødviolet, lilla (og da jeg nåede til lilla, syntes jeg, at der nu ikke skulle være 40, men blot 20 islæt mellem skiftene i kipperretningen), gul og til slut to melerede garner 20/1 i blågrønne nuancer.

Der er stadig lidt trend tilbage, så jeg planlægger med et helt sort - altså med sort islæt - og måske et med hvidt islæt .... hvis trenden rækker.

 

 

Det forsømte forår

Hvor blev foråret - og sommeren - 2020 af?

I år havde jeg sat mig for, at påske-/forårsdugen skulle være klar, når familien samledes til påskefrokost. Det blev den - men hvor blev påskefrokosten af?

Og vores middelaldersommer med herlige dage i teltene - som i år ovenikøbet skulle forskønnes med puder vævet efter middelalderlige kilder - væk er den :-(

- og håndklæderne - som endelig blev frynset og vasket - de må også vente til næste sommer.

De hvide silketørklæder, som jeg skulle have farvet med indigo på et kursus på den Kreative Skole i Viborg? Næh, det kursus blev også aflyst, så de hænger stadig og er en smule blege og kedelige.

Karkludene til kunsthåndværkermarkedet i Odder? Dem bliver der heller ikke lige brug for i første omgang. Damn you, Corona!

For slet ikke at nævne vævernes 3-årlige højdepunkt: vævemessen, som i 2020 skulle være afholdt i Halmstad - med foredrag, workshops, udflugter, udstillinger og - ikke mindst - garnindkøb. Udskudt til 2021. Godt at jeg har et righoldigt lager af garn; der bliver ikke tale om en mangelsituation inden efteråret 2021.