Juleviskestykker

Den Gamle By har tildelt mig en bod i december måned, og det er lige straks november! så jeg har fået travlt med at få nogle juleviskestykker på væven.

Trenden er gyldentbleget hør 16 med røde striber, og bindingen er spidskipper, som giver mulighed for krystalkipper, hvis man også tramper i spids.

Første viskestykke fik den gyldentblegede hør i islættet, og jeg trampede ligeover, så jeg fik 'fiskeben'.

Det var jeg godt tilfreds med - men skulle selvfølgelig også prøve krystalkipperen. Først med det gyldne islæt, dernæst med halvbleget hør og endelig et med rødt islæt. Alle er gode - det røde måske lidt spraglet, men efter vask tror jeg, rittestriberne forsvinder, og så bliver linjerne i 'krystallen' mere tydelige.

     

Et ternet skulle naturligvis også afprøves. Alle fine - tilbage står så måske at væve 'makkeren', så jeg kan præstere om ikke to ens, så dog to viskestykker, der passer sammen.

Jeppes dug

 - er endelig blevet færdig, monteret, vasket og rullet. 

Der skulle tre prøvevævninger til (du kan se dem her), før vi landene på en endelig udgave. Dugen skulle heldigvis ikke bruges på noget bredt bord, så jeg kunne nøjes med 135 cm vævebredde.

Nu er 150'eren pakket sammen og får et hvil på lageret, og 120'eren har taget plads i stuen.

Tørklæder med bomber

Jeg er ikke nogen stor fan af bindetrådsvævninger, taqueté f.eks. Man kan lave så mange flotte mønstre med teknikken, men selve vævningen er lidt streng, synes jeg. Jeg falder dog af og til i netop p.gr.a. de gode muligheder for mønstring.

For et par år siden kæmpede jeg mig gennem en håndfuld dobbeltdækkere i dette mønster og svor, at det udsatte jeg ikke mig selv for igen - og her er jeg så: tørklæder i samme mønster.

Og det er da også fint, er det ikke?

Trenden er sort og sandfarvet merinould 30/2, og islættet er i det første tørklæde en mørk blå merino.

 

Bonusgaven er, at den anden side er modsat.

Herefter fulgte koksgråt og mørkerødt islæt.

 

Grønne silketørklæder

Silke.... Blankt, glat og skinnende. Nej, ikke altid. I denne opsætning har jeg brugt tussah-silke - vild silke - som er lodden og nupret. Den giver (synes jeg) en dejlig struktur i stoffet - men, men, men: den er ikke helt nem at arbejde med: de 'fluffy' tråde griber fat i hinanden, og det er lidt bøvlet at få et pænt skel.

 

Trenden er stribet med to grønne farver i tussah-silke suppleret med en blank morbær-silke. Jeg havde faktisk overvejet også at tilsætte en lys grøn, langhåret mohair - det er jeg nu glad for, at jeg undlod. Jeg er bange for, at det havde været dråben, der ville få bægret til at flyde over.....

Når det kommer til vævning, er min tålmodighed stor, så jeg har stille og roligt arbejdet mig gennem det første tørklæde, som fik den mørkegrønne tussah-silke i islæt. En lidt vild sag, men flot synes jeg.

Tørklæde nr. 2 er mere roligt i udtrykket. Islættet er her et tyndt, lyst blandingsgarn: silke og kashmiruld, og striberne med den glatte - næsten gennemsigtige -  morbærsilke træder tydligere frem her. Måske det sidste tørklæde skal have den lysegrønne morbærsilke i islættet?

Et farvespark til køkkenet

Jeg har forskellige tilgange til vævning - allerbedst er det, når jeg har købt noget lækkert garn, som skal på væven. Lækre farver, lækker kvalitet eller blot lige præcis det garn som (forhåbentlig) passer til et projekt, jeg har i tankerne.

Det er også dejligt at have et rigt lager af gode garner, som jeg ofte tager frem og kigger på og kærtegner og overvejer anvendelse for.

En anden tilgang er, når jeg føler, at nu skal jeg altså tage mig sammen og få vævet af garn på lageret. Bomuld 16/2 er et hit hos rigtig mange vævere - jeg er ikke en af dem; men jeg har en (beskeden) kasse med restspoler i mange forskellige farver, som har sneget sig ind på lageret, når jeg har købt et parti blandede garner.

Dog må jeg indrømme: bomuld er godt til karklude. De fleste af mine karklude er vævet i hør, og jeg elsker hør! Men bomulds-karkludene suger ok, og de er mere føjelige og nemme at vride op. Så jeg har taget et nyt dyk i bomuldskassen og er barslet med en meget farvestrålende trend i kontrastfarver.

Som tidligere har jeg brugt en karkludeopsætning til at afprøve en ny binding. Ja, det vil sige: ny er den jo kun for mig - svenskerne har vævet dropdrejl i hundredevis af år. Bindingen kombinerer lærred med flotteringer, og det er en god kombi til karklude, synes jeg.

Farverne i trenden er voldsomme, så de fleste klude blev vævet med sort garn og lidt varierende trampning

 

Jeg forsøgte mig også med gråt islæt - hmmmm - så var det bedre med det blå:

  

og nogle stykker fik tværstriber i det sorte:

Spændende som altid - specielt med en ny binding: hvordan mon det ser ud efter vask? Her er et vasket eksemplar øverst og et uvasket nederst. Den trækker sig fint sammen og giver en rigtig god kvalitet.

- og nu har jeg overstået en 'oprydningsvævning'; så nu må jeg igen tage mine dejlige garner frem og vælge ud til et par tørklæder :-)

Pral

 Så er det tid til en prale-omgang.

Jeg har denne sommer været meget ihærdig med nål og tråd og har fået taget et rigtig godt dyk i monteringsstakken. De fleste vævere og strikkere kender det nok: det er ikke så sjovt at montere.... men det er SÅ dejligt, når det er gjort.

Monteringsstakken var virkelig blevet foruroligende høj, så det var blot at tage et dyk. Jeg havde sort tråd i symaskinen og startede med at give de sorte drejlsviskestykker en omgang zig-zag, før jeg (hånd)sømmede dem. 16 stykker blev det til.

Så kom turen til noget af det nyere, jeg har haft på væven: de røde-gule tørklæder i merceriseret bomuld og silke. Man kan ganske vist ikke se, at de er klargjort, som de ligger der - men det er de! Frynset, vasket og strøget.

Og håndklæderne i forstærket kipper, som langt om længe blev færdige, er nu blevet helt færdige: sømmet, vasket og rullet. De ser lidt sække-agtige ud på billedet; men jeg synes faktisk, at de blev rigtig gode.

Her er de virkelig pinlige: de sidste 4 grydelapper i jute, som jeg blev færdig med at væve i oktober.... De har næsten holdt 1 års fødselsdag i monteringsbunken.

Jeg har specielt svært ved at tage mig sammen til at sy puderne færdige. Der er meget tilpasning og syarbejde, og det er svært at få en god lukning, synes jeg. Men når de så er færdige, er de da skønne at kigge på. 

Det første tørklæde, jeg vævede med tråde, der skiftede plads i trenden (her...) blev hurtigt opsnappet af min yngste datter. Og jeg havde egentlig tænkt det til mig selv.... Men så er der jo god grund til at væve et nyt, og sørme om det ikke også blev færdiggjort i løbet af sommerferien.

Tilbage i stakken ligger nu hørdugen med det håndspundne islæt - og et gulvtæppe - og fire olmerdugspuder.... (suk)

Brikvævning

Det er meget længe siden, jeg har haft vævebrikkerne fremme, men denne sommer har jeg god tid, da alle vores middelalderaktiviteter er aflyst. Så planen har været at få fornyet garderoben - den middelalderlige altså.

En af de lidt bøvlede ting ved at lege middelalder er, at man som kvinde altid skal have håret dækket. Jeg går ellers aldrig med hat, og jeg bryder mig ikke om at have hovedet pakket ind, så jeg har været omkring mange forskellige muligheder for hovedbeklædning uden at finde mig tilpas i en.

Vores døtre er glade for 'Birgitta-huer' - en lille kyse i hvidt hørlærred med et smukt broderi i midten: 

Mine skills går ikke i retning af broderi, så planen er at erstatte det med et brikvævet bånd efter middelalderligt forbillede i mit forsøg på en sådan hue.

For nogle år siden købte jeg guld- og sølv-broderegarn (til hylden...), og det er blev fundet frem nu. Trend og bundislæt er en lys silke 100/3, og mønsterislættet er den fine guldtråd: et tyndt guldbånd snoet omkring en ganske tynd silketråd. Det er delikate sager, og guldtråden vrider sig som en orm, men med tålmodighed lykkes jo det meste.

Mønstret er en kopi af et bånd på en messehagel fra 1400-tallet - fint skal det være! Det tager tid, men bliver godt, synes jeg, og jeg nyder at sidde og hygge mig med brikvævning efter en meget lang pause. Jeg kan faktisk godt følge med i lyden til en håndboldkamp samtidig :-o

Ild i væven

En slange af ild har indtaget den lille væv!

En hurtig opsætning med tre tørklæder i spidskipper; trenden er merceriseret bomuld 30/2 og islættet silke 60/2.

Første islæt er en gul, ujævn silke

Næste er en glat rustfarvet afbrudt af smalle olivengrønne striber

- og sidste er krystalkipper i rød, rust og gul

Det var det. Skønt at have sommerferie og få noget fra hånden. Det er heldigvis alt for varmt til andet end at væve :-)

Fler' håndklæder

Opsætningen på den store væv i stuen har lidt under nogle afbrydelser. Først fandt jeg jo ud af, at jeg ville ritte om til en lidt mere åben kam - dernæst konstaterede jeg, at midterstriben var placeret en smule skævt i forhold til midten. Utroligt at jeg kan væve et helt håndklæde, montere, vaske og rulle - og alligevel først lægge mærke til det, da jeg fotograferede det! Det er blot 8 søller, der er kommet på den forkerte side af midten, men rettes skal det naturligvis i de kommende håndklæder.

Ud over at konstatere skæverten på billedet herunder kan man da heldigvis også se, at vævningen trækker sig sammen efter vask, så farverne bliver mere rene.

Nå! Efter korrektioner i kamning og sølning kom 3 nye håndklæder til verden: et med samme turkise striber som det første, dernæst et med blå og lime og til næsten slut et med grønne striber.

Næsten slut, ja - for vores trægulv i stuen trænger voldsomt til en kærlig hånd, og jeg havde bestilt håndværkere til at pudse og lakere - men først skulle stuen lige ryddes..... Jeg er af natur optimistisk og havde regnet med, at jeg længe var færdig med håndklæderne, når det skulle ske; men nej. Der var stadig trend til mindst ét håndklæde, da jeg var nødt til at pakke sammen. Så væven blev delt i færrest mulige dele: kontramarch, kam, skafter og trend sammen med bagbommen og tramperne sammen med skamlerne. Så da håndværkerne forlod stuen, og væven igen måtte komme ind, kunne jeg nøjes med at binde frem og forbinde skamlerne med underskafter og topskamler. Det var da smart! Og det lykkedes faktisk over al forventning - her følger næste håndklæde i to petroleumsblå nuancer.

Det sidste middelalderhåndklæde

 - i denne omgang.

Det sidste håndklæde er til mig selv. Jeg besluttede, at jeg skulle have et nyt håndklæde, da jeg fandt denne illustration fra 1400-tallet. Jeg synes ikke, det ser ud til, at tegneren havde meget forstand på hverken væve eller vævning - det ser nærmest ud som om, der væves håndklæder på en båndvæv uden skeldannelse? Men skidt: en væv og en væver er det, så sådan skal mit nye håndklæde være.

Men - hvis jeg skulle være tro mod forlægget, så kunne jeg ikke nøjes med at væve striber; der er jo tydeligt et mønster med vinkler/bølger el.lign. Den lille væv har blot 4 skafter og er sat op i 2/2-kipper, så jeg måtte for anden gang i mit liv krybe til oppluk - og jeg kunne konstatere, at det faktisk ikke er så slemt, når man først kommer i gang.

Islættet er fortsat dobbeltspolet tyndt, tyndt håndspundet hør - og denne gang samme islæt i de (lyse)blå striber. Jeg havde håbet på en smuk, mørk indigo-blå, men fik trods ihærdige forsøg en temmelig lys blå. 

I dette håndklæde valgte jeg at trampe lige over 1-4, så jeg fik langsgående striber.

Ja, så er håndklæderne snart klar - men alle middelalderfestivaler er vist efterhånden blevet aflyst, så de bliver nok først luftet i 2022 :-(